Annonce
Sport28. jul. 2024 (opd. 5. sep. 2024)

Hollywood-stjerner strømmede til: ALLE ville se Simone Biles til OL

Gymnasten Simone Biles har kurs mod fem finaler efter en succesfuld kvalifikation i OL-comebacket
Simone Biles gjorde søndag OL-comeback, da hun imponerede i gymnastikkvalifikationen.  
Simone Biles gjorde søndag OL-comeback, da hun imponerede i gymnastikkvalifikationen.
 Foto: Ulrik Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce

Gymnastikfænomenet Simone Biles har lørdag været i aktion for første gang ved OL i Paris foran et hav af stjerner på tribunerne.

I kvalifikationen viste hun topniveau trods problemer med en lægskade og er foreløbig placeret som nummer et i fire ud af fem individuelle konkurrencer, mens hun som en del af det amerikanske hold også fører holdkonkurrencen.

Det ligner dermed, at 27-årige Biles kvalificerer sig til fem ud af seks finaler senere på ugen.

Kun i barre var Biles ikke på toppen. Her er hun foreløbig placeret som nummer otte, inden kvalifikationen er færdig. Kun de otte bedste kvalificerer sig til finalen.

I Bercy Arena i Paris var en lang række amerikanske stjerner fra forskellige brancher mødt op for at se Biles' OL-comeback.

Ved OL i Tokyo for tre år siden bukkede hun under midt i holdkonkurrencen, da hun blev ramt af såkaldt skruesyge. Hun mistede pludselig fornemmelsen for, hvad der var op og ned.

Annonce

Efter en to år lang pause har Biles nu kæmpet sig tilbage på USA's gymnastikhold og er nu på jagt efter at udbygge sin olympiske samling på indtil videre syv medaljer.

På tribunerne i Bercy Arena var blandt andre skuespillerstjerne Tom Cruise og den tidligere NFL-profil Larry Fitzgerald på plads.

Skuespiller Tom Cruise var en af de stjerner, der mødte op.
Stjerneskuespilleren Tom Cruise var en af de stjerner, der mødte op.
 Foto: Francisco Seco/AP/Ritzau Scanpix

- Hun (Simone Biles, red.) er så modstandsdygtig, at hun er i stand til at overvinde det og få sig selv tilbage i en position til at gøre noget, der virkelig er bemærkelsesværdigt, lød det fra Fitzgerald til nyhedsbureauet Reuters.

Annonce

Også rapperen Snoop Dogg, skuespilleren Jessica Chastain, Vogue-chefredaktør Anna Wintour og sanger Ariana Grande var blandt tilskuerne til Biles' kvalifikation.

Annonce

Sponsoreret indhold