Sport4 timer siden

Holger Rune tilslutter sig fornem liste: – Jeg sagde ja med det samme

I næste uge skal Holger Rune i aktion ved Wimbledon. Men få dage inden er han aktuel i Andeby Open
Det er ikke kun Wimbledon, som Holger Rune deltager i i næste uge. Også Andeby Open er den danske stjerne med i.
Det er ikke kun Wimbledon, som Holger Rune deltager i i næste uge. Også Andeby Open er den danske stjerne med i.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Viser sin gravide mave frem

Viktor Axelsen, Caroline Wozniacki, Kevin Magnussen og Mie Højlund er bare fire af de danske sportsstjerner som alle har gjort det.

Og nu gør Holger Rune det også.

For når ”Anders And & Co. nr. 27” udkommer 3. juli, bliver det med Holger Rune i bladet.

Holger Rune – som er blevet omdøbt til Holger Runand i Anders And – deltager nemlig i tennisturneringen Andeby Open i afsnittet ”Tumult på tennisbanen”.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-26/HolgerForside.jpg
 Foto: Anders And

- Jeg syntes, at det var en sjov ide at få lov til at være med i en Anders And-historie, og jeg sagde ja med det samme, da jeg blev spurgt. Jeg synes, det en god og sjov historie, og det er skægt at se sig selv tegnet med hundesnude – og så har de faktisk ramt mig meget godt, siger Holger Rune i pressemeddelelsen.

Andeby Open er arrangeret af onkel Joakim og Anders And, og i turneringen deltager Anders And også.

Anders And formår at slå Bjørn Børge og Rafael Nudel, som efter alt at dømme må være Anders And-udgaven af Bjørn Borg og Rafael Nadal, og møder Holger Runand i finalen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-26/Holger.jpg
 Foto: Anders And

Svend Skytte, redaktør for Anders And-bladet, er også ganske glad for, at Holger Rune takkede ja til at være med i ”Anders And & Co. nr. 27”.

- Holger Rune er uden tvivl en af de største danske sportsstjerner, som konkurrerer i en af de mest prestigefyldte sportsgrene overhovedet, og det har længe været min drøm at få en tennisstjerne med i bladet, hvor vi kunne få muligheden for at tegne Holger ind.

- Vi er derfor vildt stolte over, at Holger har sagt ja til at være med.

Sponsoreret indhold