Sport14. marts 2024

Holger Rune tager røven på tennisfans: Se videoen her

Det kan være hårdt arbejde at være tennisspiller, men 20-årige Holger Rune må nok alligevel sande, at han er bedre til at sælge billetter end souvenirs
Holger Rune gik fuldstændig under radaren i ørkenen. 
Holger Rune gik fuldstændig under radaren i ørkenen.
 Foto: Charles Baus/ASSOCIATED PRESS

Holger Rune er for længst blevet en international superstjerne. Men ville du egentlig tage notits af ham, hvis han pludselig stod og prøvede at sælge dig et badehåndklæde?

Det lyder som et skørt hypotetisk scenarie, men det er ikke desto mindre præcis det, der udspillede sig forleden ved BNP Paribas Open - bedre kendt som Indian Wells.

I en ny video, som nogle kreative SoMe-hjerner sikkert har moret sig kosteligt med udtænke, har de sendt top 10-spillerne Holger Rune, Daniil Medvedev, Alex de Minaur, Ons Jabeur, Andrey Rublev og Maria Sakkari, undercover ved Indian Wells:

De Minaur som parkeringsvagt, Rune og Medvedev som souvenirsælgere, og Sakkari som popcornuddeler.

Tennisstjernene, der altså var blevet sendt på hårdt arbejde, får dog ikke mange roser ud af deres anstrengelser - de mange tennisfans kan nemlig slet ikke kende deres (ellers virkelig dårligt) maskerede idoler. Se selv i videoen her:

Det gælder også for Holger Rune, der fuldstændig ubemærket render rundt og hjælper de købelystne kunder i soouvenirbutikken. Den stakkels superstjerne må både rådgive om håndklæder og solbeskyttelse.

'Fandt Holger'

Men pludselig er dukker en fan op, som ikke lader sig narre:

- Jeg synes, du ligner Holger Rune?

- Nej, nej, jeg arbejder her bare, men jeg har da fået af vide, at vi ligner hinanden, svarer danskeren.

Det fik den amerikanske tennisfan til at bryde ud i latter:

- Hahaha, nå, men held og lykke alligevel, sagde han til en storsmilende Rune, der endelig kunne glæde sig over at blive genkendt.

"Don't quit your dayjob"

Sådan lyder et velkendt ordsprog, der i grove træk betyder, at du ikke skal opgive din faste indkomstkilde for at forfølge noget, der måske kan blive rentabelt en dag.

Holger Rune er heldigvis en væsentlig bedre end tennisspiller, end han er sælger. Så mon ikke det hele nok skal gå.

Danskeren er i hvert fald videre til kvartfinalen i turneringen, efter han natten til torsdag slog amerikaneren Taylor Fritz i en gyser af en kamp, hvor Rune leverede et flot comeback.

Nu venter den tidligere grand slam-vinder Daniil Medvedev i næste runde.

Sponsoreret indhold