Sport29. juli 2024

Holger Rune stopper samarbejdet med Patrick Mouratoglou

Det oplyser den danske tennisstjerne på Instagram mandag eftermiddag
Holger Rune og Patrick Mouratoglou er fortid. Det oplyser danskeren på Instagram.
Holger Rune og Patrick Mouratoglou er fortid. Det oplyser danskeren på Instagram.
 Foto: Ritzau Scanpix

Holger Runes trænerrokade fortsætter i stor stil.

Mandag eftermiddag melder Holger Rune ud på Instagram, at han stopper samarbejdet med Patrick Mouratoglou.

- Jeg har haft nogle gode samtaler med Patrick, og vi har i fællesskab besluttet at stoppe samarbejdet.

Holger Rune skriver endvidere, at der ikke er ond luft mellem ham og den nu tidligere træner.

- Han vil altid være en god ven, men for nu er det bedste setup for mig, at jeg fortsætter med Kenneth, som vil være til stede ved alle træninger og turneringer.

- Intet ændrer sig i forhold til min relation til Mouratoglou-akademiet, som altid har været meget hjælpsomme. Jeg ser frem til at blive skadesfri og tilbage på sporet igen.

Patrick Mouratoglou blev en del af Holger Runes trænerteam i 2022.

I slutningen af august 2023, meldte Rune dog ud, at de havde valgt at stoppe samarbejdet.

Dengang indikerede den danske lejr, at samarbejdet mellem Rune og den franske træner ikke havde været helt perfekt.

Men i februar fortalte Rune, at Mouratoglou var tilbage på trænerbænken.

Kenneth Carlsen, som altså var nummer to i trænerhierarkiet, da Patrick Mouratoglou var en del af Runes setup, er efter afskeden med den franske træner rykket op i toppen af hierarkiet.

Sponsoreret indhold