Sport13. april 2024 (opd. 13. april 2024)

Holger Rune raser efter nederlag: - Må kraften være med dig, Jesus christ!

Den danske tennisspiller føler sig uretfærdigt behandlet i den intense tre timers kamp, som han fredag tabte
Holger Rune og Jannik Sinner viste hinanden respekt under og efter kampen, men i dag er danskeren vred.
Holger Rune og Jannik Sinner viste hinanden respekt under og efter kampen, men i dag er danskeren vred.
 Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sådan går det med Holger og kærligheden

Den danske tennisspiller Holger Rune er irriteret, efter at han fredag røg ud af Masters 1000-turneringen Monte-Carlo Masters i kvartfinalen ved at tabe til italieneren Jannik Sinner, verdensranglistens nummer to.

Lørdag formiddag har danskeren delt et ATP-opslag med en video, hvor Sinner slår et vinderslag mod Rune. Videoen er ledsaget af teksten "May the force be with you" - må kraften være med dig.

ATP-opslaget, der blev udgivet midt under fredagens kamp, får en kritisk kommentar med fra Rune.

- Hvad skal det betyde ATP Tour? Ikke at I gav mig de bedste betingelser i første omgang. Jeg skulle spille to kampe dagen før og var først sent færdig, hvilket næsten ikke gav nogen restitutionstid.

- Stigedommeren lavede afgørende fejl og gav forkerte advarsler, der forstyrrede spillet.

- Må kraften være med dig. Jesus christ, skriver Holger Rune på X.

Den jævnbyrdige kamp varede i næsten tre timer. Sinner vandt med cifrene 6-4, 6-7, 6-3 over den 20-årige dansker.

Kampen begyndte cirka klokken 13 fredag eftermiddag. De efterfølgende kvartfinaler begyndte cirka klokken 16.15 og 18.40.

Når verdensranglisten opdateres på mandag, rykker Holger Rune ud af top-10.

Sponsoreret indhold