Sport14. marts 2023

Holger Rune i ny strid med konkurrent: Får støtte af stjerne

Det blev til et dramatisk nederlag for Holger Rune, og dramaet fortsatte efter kampen
Det blev desværre til nederlag for Holger Rune, der var tydeligt frustreret efter kampen. nbsp;
Det blev desværre til nederlag for Holger Rune, der var tydeligt frustreret efter kampen.
 Foto: Charles Baus/AP/Ritzau Scanpix

Tre lange og udmagrende sæt betød nederlag og exit for Holger Rune i Indian Wells, da schweiziske Stanislas Wawrinka blev for stor en mundfuld for danskeren.

Dramaet fortsatte også efter kampen, hvor de to kamphaner udvekslede ord ved nettet, da der skulle siges 'tak for kampen'.

Her havde begge spillere lidt spydige kommentarer til hinanden.

– Har du ikke noget at sige nu?, lød det fra Holger Rune.

Spørgsmålet må forstås som en direkte hentydning til de store spilleres seneste indbyrdes opgør, hvor Wawrinka ikke holdte sig tilbage, da de sagde tak for kampen.

– Mit råd til dig er, at du skal stoppe med at opføre dig som en baby på banen, lød det fra Wawrinka, da de to mødte hinanden i november. Et opgør, som Holger Rune vandt efter ligeledes tre dramatiske sæt.

Efter gårsdagens kamp skrev den danske stjerne på Twitter, at nederlaget var et af karrierens lavpunkter.

– I år har jeg ikke nået mit topniveau mange gange, og i dag (mandag, red.) tror jeg, at jeg ramte mit laveste, skriver han blandt andet.

Han kan dog glæde sig over, at han bliver støttet af en af verdens største tennisstjerner, Nick Kyrgios, der ikke var imponeret over Wawrinkas måde at håndtere de to opgør mod Holger Rune.

Nick Kyrgios med åbenlys støtte til Holger Rune. 
Nick Kyrgios med åbenlys støtte til Holger Rune.
 Foto: Instagram

– Hahahaha, alt er godt, når du vinder … typisk. Holger Rune, jeg er med dig min bror, skriver den australske stjerne med hentydning til de to konkurrenters ordudvekslinger efter kampene.

Holger Rune er trods den lidt ustabile start på året oppe som nummer otte på verdensranglisten.

Sponsoreret indhold