Sport17. december 2023

Holdkammerater slår fast: Hun har allerede sat gang i festen

Festen er allerede skudt i gang i Boxen for kvindelandsholdet, der sikrede sig bronzemedaljer efter sejr mod Sverige
Festen blev hurtigt sat i gang i omklædningsrummet. 
Festen blev hurtigt sat i gang i omklædningsrummet.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Der gik lidt tid, før de kom ud af omklædningsrummet efter den flotte sejr.

Da det så endelig skete, så var det med øl i hånden for flere af dem og store smil hos alle.

Festlighederne var tydeligvis allerede sat i gang.

- Der blev lige hurtigt sagt, at vi skal være stolte og glade, og så var det ellers sang og dans, siger Althea Reinhardt, kort tid efter at være kommet ud fra omklædningsrummet.

En, der i bronzekampen fik sin landsholdsdebut, var Kaja Kamp, der blev ringet ind, da Kathrine Heindahl blev skadet mod Norge.

Hun kunne godt skrive under på, at stemningen allerede var høj.

- Der er blevet tændt godt op for musikken, og AM (Anne Mette Hansen, red.) hun er godt i gang allerede, smiler Kaja Kamp.

En påstand, netop Anne Mette Hansen havde været svært ved at benægte.

- Jeg er jo DJ på holdet. Jeg skal vi skabe festen!, storsmiler "AM", som hun kaldes.

Skal i ud og feste i aften?

- Det tror jeg helt bestemt, vi skal, tilføjer Kaja Kamp.

Sponsoreret indhold