Sport3. april 2024

Hørlykke hylder ægtemanden: Klavs Bruun Jørgensen fylder 50

Den tidligere landsholdsspiller og håndboldtræner runder i dag et skarpt hjørne. Rikke Hørlykke har på Instagram delt en kærlig hyldest til sit "livsvidne"
Parret har været gift siden år 2000. Her ses de sammen på den røde løber til Sport 2019.
Parret har været gift siden år 2000. Her ses de sammen på den røde løber til Sport 2019.
 Foto: Claus Fisker

Klavs Bruun Jørgensen er kendt som en kontant herre, og man er sjældent i tvivl om, hvad den karismatiske træner tænker eller føler på sidelinjen.

Han har været synonym med dansk håndbold i årtier, og i dag runder han så et skarpt hjørne.

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at han i privaten danner par med den tidligere landsholdsspiller, Rikke Hørlykke. De to blev gift tilbage i år 2000, og i andledningen af ægtemandens 50 års fødeselsdag, har håndbolddarlingen sendt en rørende hilsen til ham.

- Kan ikke helt forstå det. At vi har været hinandens livsvidner i 30 år. Tillykke med de 50 i dag til min, skriver hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-03/20230722-mr-tisvildeleje-032.jpg
Rikke og Klavs har to børn sammen. Aksel og Karla. Rikke og Karla blev i sommer fotograferet sammen til Musik i Lejet 2023.
 Foto: Mikael Rieck

Fra 2015 - 2020 stod han i spidsen som træner for det danske kvindelandshold. I dag er han træner i 1. divison for herreholdet Team Sydhavsøerne.

Klavs Bruun Jørgensen har i flere år også fungeret som håndboldekspert til diverse slutrunder på DR.

Jørgensen var for alvor med til at lægge fundamentet for herrelandsholdets opblomstring i begyndelsen af 00'erne.

Fødselaren var i sin aktive karriere forbi Virum-Sorgenfri, SG Wallau-Massenheim, GOG, FCK Håndbold og AG Håndbold, og han fik 185 A-landskampe med 440 mål til følge.

Ved EM i 2002 og 2004 var han med til at vinde bronze.

Sponsoreret indhold