Sport17. juni 2022

Her er der corona-kaos: Det kan true Tour de France

Corona hærger lige nu cykelløbet Schweiz Rundt, og det kan få betydning for Tour de France
Feltet i Schweiz Rundt er hårdt ramt af corona.
Feltet i Schweiz Rundt er hårdt ramt af corona.
 Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Vi troede corona, var noget der hørte fortiden til, men lige nu hærger sygdommen cykelløbet Schweiz Rundt.

28 nye ryttere stiller ikke til start på dagens bjergetape, mens der op til etapens start senere fredag hele tiden bliver tilføjet flere til listen.

Også i går udgik flere ryttere – heriblandt de to danske holdkammerater på Team DSM, Casper Pedersen og Søren Kragh Andersen på grund af corona.

Artiklen fortsætter under Twitter-opslaget …

Det mange positive test og hold, der forlader løbet for ikke at blive smittet, har medført, at det nu er danske Jakob Fuglsang, der fører løbet. Han lå på andenpladsen efter torsdagens etape, men efter at løbets førende rytter er udgået, fører den danske veteran nu samlet.

Også danske Andreas Kron er lige nu på podiet med en samlet tredjeplads.

I følge ProCyclingStats er der i alt udgået hele 48 ryttere i Schweiz Rundt. Mange på grund af corona, men flere er også udgået på grund af styrt.

Blandt andet danske Kasper Asgreen, der var involveret i et voldsomt et af slagsen.

Og selv om det lyder godt med to danskere i top tre, så tegner den voksende coronasmitte ikke godt for Tour de France-starten i Danmark, der kun ligger få uger ude i fremtiden.

Hvis smitten spreder sig blandt holdene, kan man risikere at stå med en Tour de France-start uden de allerstørste stjerne.

I løbet Slovenien Rundt er danske Mikkel Bjerg også blevet smittet med corona og trukket ud af løbet sammen med schweiziske Marc Hirschi.

Artiklen fortsætter under Twitter-opslaget …

Bjerg kører på hold med den forsvarende Tour de France-vinder Tadej Pogacar, som han også plejer at sove på værelse med.

Hvis sloveneren også bliver ramt af corona, vil det være et kæmpe tab for turen rundt i Frankrig – og Danmark.

Tour de France starter i København 1. juli, så alle stjernerne har små to uger til at komme sig og sørge for, at de ikke bliver smittet.

Der er dog lige et DM, der bliver afholdt i næste uge, hvor man kan håbe, at danske stjerne som Mikkel Bjerg og Søren Kragh Andersen når at blive klar til.

Sponsoreret indhold