Hele Paris holdt vejret: Hvad fanden, er det Tom Cruise?

Det begyndte vildt – og man må sige, at det sluttede ligeså.
Søndag aften blev den storstilede OL-afslutningsceremoni afviklet i Paris – og denne gang med en vaskeægte vovehals i centrum: Nemlig selveste Tom Cruise.
Den modige ”Mission Impossible”-stjerne tonede pludselig frem på taget af Stade de France, og herfra svævede den 62-årige stjerne ned på scenen i vanvittig stil. Herefter løb han afsted med OL-fanen for at fragte den til Los Angeles, der som bekendt er vært for de næste olympiske lege, der afvikles i 2028.
I den amerikanske storby stod flere stjerner klar til at tage imod OL-fanen: Red Hot Chili Peppers, Billie Eilish og Snoop Dogg spillede deres største hits på stranden, inden tv-seerne igen var tilbage i Paris, hvor den olympiske ild blev pustet ud – sådan helt bogstavelig talt.
Du kan se hele den vilde ceremoni herunder: