Har holdt graviditeten hemmelig: Nu afslører Lucas Hernández og Victoria Triay kønnet

LÆS OGSÅ: Dansk landsholdsstjerne skal være far for tredje gang
Sidste sommer kunne Lucas Hernández, 29, og Victoria Triay, 36, afsløre, at de var blevet forlovet.
Fodboldstjernen og modellen havde på daværende tidspunkt datet i syv måneder.
Men de virkede allerede i juli til at være klar til endnu et stort skridt.
I kommentarsporet til et opslag, som Triay lagde ud 12 dage efter forlovelsen, indikerede hun, at de var klar til at få børn.
- Ohhhh yesssss, det er det næste, svarede hun på en kommentator om, hvorvidt der snart ville komme en mini V&L-baby.
Sidenhen har rygterne svirret, men det er først nu, at Hernández og Triay bekræfter, at de skal være forældre sammen.
Det gør de i en Instagram-video, hvor de i samme ombæring afslører kønnet i storslået stil.
Siden 2023 har den 29-årige forsvarsspiller tørnet ud for franske PSG, og til afsløringen af kønnet, fik parret lov til at låne Parc des Princes.
Iført et par bukser, som ser ud til at være en størrelse for stor til PSG-stjernen, har klubben sørget for fyrværkeri og for at sætte videoen, hvor Triay afslørede graviditeten for ham, på stadionets storskærm.
Efterfølgende bliver fodbolden placeret på straffesparkspletten, og da Lucas Hernández sætter bolden sikkert i kassen, flyver det ud med røg, som afslører, at de venter en…
Ja, den afsløring kan du selv se i videoen herunder.
Foruden barnet, som han venter med Victoria Triay, har Lucas Hernández to børn sammen med ekskonen Amelia Lorente.