Sport29. januar 2024 (opd. 29. januar 2024)

Håvard Nordtveit sælger lejlighed til 85 millioner: Landets dyreste

Den tidligere norske fodboldspiller Håvard Nordtveit har sat sin lejlighed til salg
Håvard Nordtveits lejlighed koster 85 millioner norske kroner. 
Håvard Nordtveits lejlighed koster 85 millioner norske kroner.
 Foto: Belèven Studios

Og der skal graves dybt i lommerne, hvis man vil være den kommende ejer.

Som bare 16-årig blev han hentet til storklubben Arsenal, og den unge nordmand var spået en storslået karriere.

Desværre for Nordtveit lykkedes det aldrig at slå igennem i Arsenal.

Men helt ringe gik det dog på ingen måde.

Det bevidner Nordtveits salgspris på lejligheden meget godt.

Lejligheden i Oslo har nemlig en salgspris på svimlende 85 millioner norske kroner!

Den pris gør lejligheden til den dyreste på det norske marked.

Det skriver norske E24.

De 85 millioner norske kroner svarer til 56 millioner danske kroner.

Og der er snak om en imponerende lejlighed. Du kan se flere billeder af den LIGE HER.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-29/af131014-516.jpg
33-årige Håvard Nordtveits stoppede på højeste fodboldplan i 2022, hvor han senest repræsentede Bundesliga-klubben Hoffenheim.
 Foto: Aller Media NO

Nordtveit købte lejligheden tilbage i november 2022 for 76 millioner norske kroner.

Men selvom han har ejet den i under halvandet år, så er det allerede nu anden gang, han sætter lejligheden til salg.

Det gjorde han også kort efter, han havde købt lejligheden.

Dengang satte han den til salg for 90 millioner norske kroner. Og det var inklusiv en række kunstværker, der var i lejligheden.

Senere blev prisen ændret til de 85 millioner norske kroner – uden kunstværkerne.

Ejendomsmægleren forventer, at lejligheden bliver solgt inden sommer.

Nordtveit har lagt fodboldstøvlerne på hylden. Og nu er det kommet frem, at han i stedet beskæftiger sig med at investere i ejendomme.

Han har tidligere med held købt og solgt en lejligheden på kort tid med stor gevinst.

Nu må vi se, om det samme sker med den dyreste lejlighed på det norske marked.

Sponsoreret indhold