Sport27. april 2023

Håndboldstjernen Filippa Idéhn er gravid: Hun er ude resten af sæsonen

Silkeborg-Voel-profilen Filippa Idéhn skal være mor. Det betyder, at hun ikke kommer i kamp resten af sæsonen
Filippa Idéhn er ude resten af sæsonen grundet gllædelige omstæændigheder. Hun skal nemlig være mor.
Filippa Idéhn er ude resten af sæsonen grundet gllædelige omstæændigheder. Hun skal nemlig være mor.
 Foto: Silkeborg-Voel

Silkeborg-Voel mister en af deres største profiler resten af sæsonen.

Den svenske keeper Filippa Idéhn kan glæde sig over at skulle være mor, men det betyder også, at hun må tage fri fra håndbolden resten af sæsonen.

"Filippa Idéhn er ude resten af sæsonen grundet lykkelige omstændigheder," starter svenskerens klub Silkeborg-Voel et Facebook-opslag.

"Vi har haft fornøjelsen af Filippa i flere år i Silkeborg-Voel, og vi har været utroligt glade for samarbejdet. Vi glædes på Filippas vegne. Det er stort at skulle være forældre, og vi ønsker Filippa og familien et kæmpe stort tillykke med familieforøgelsen," siger cheftræner Jakob Andersen i opslaget.

Graviditeten betyder faktisk også, at Fillipa Idéhn har spillet sin sidste kamp for Silkeborg-klubben. Fra næste sæson skal hun nemlig tørne ud for Ikast Håndbold. Hun bliver dog boende i Silkeborg.

"Jeg har virkelig nydt min tid i Silkeborg-Voel og har haft mange gode oplevelser på og udenfor banen sammen med holdet. Jeg er taknemmelig for alle de dejlige mennesker, jeg har lært at kende i og rundt omkring klubben”, fortæller Filippa Idéhn.

Silkeborg-Voel takker svenskeren fortiden i klubben og ønsker hende god vind fremover.

Filippa Idéhn har spillet 131 kampe for det svenske landshold, og selv om hun vogter målet for svenskerne, så har hun scoret 11 mål.

Sponsoreret indhold