Læs også
Sport30. juli 2025
Gjert Ingebrigtsen bryder tavsheden efter voldsdom: Kendt sportsfamilie totalt smadret
Den prekære retssag i atletikfamilien Ingebrigtsen har splittet familien. Faren tænker ikke på forsoning nu
Af Ritzau
Den tidligere landstræner taler nu ud om den opslidende retssag og den dybe splittelse i familien, der stadig præger hans hverdag.
Foto: Lise Aserud/AP/Ritzau ScanpixLÆS OGSÅ: Kendisfar dømt for mishandling af datter
Den norske atletiktræner Gjert Ingebrigtsen har været tavs både under og efter den stærkt mediedækkede retssag i Norge, hvor han blev dømt for vold mod sin datter.
Onsdag har han så lavet sit første interview med VG siden dommen på 15 dages betinget fængsel og en bøde på 10.000 norske kroner.
Han lægger ikke skjul på, hvor hårdt retssagen, som hans børn havde anlagt mod ham, har slidt på ham.
- Jeg har været uden for "normalen" så længe nu, at jeg næsten ikke kan huske, hvordan det er at være normal, siger Ingebrigtsen til VG.
- Jeg har stadig en enorm uro i kroppen, som er meget svær at håndtere fra dag til dag. Der vil nok gå lang tid, før alt er, som det plejede at være.
Det var atletikstjernen Jakob Ingebrigtsen, som sammen med sin søster havde anklaget deres far for både fysisk og psykisk vold. De blev bakket op af de to andre brødre i søskendeflokken gennem hele sagen, mens deres mor, Tone Ingebrigtsen, stod på farens side.
Gjert Ingebrigtsen blev frifundet for flere forhold, men blev altså dømt for en såkaldt "kropskrænkelse" mod datteren.
Sagen var ekstra prekær, da faren gennem mange år havde været de tre brødres atletiktræner. Samarbejdet ophørte ikke overraskende, da sagen blev anlagt, hvorefter Gjert Ingebrigtsen valgte at blive træner for en af deres norske konkurrenter.
Han har accepteret dommen, men den store familieforsoning lurer ikke lige rundt om hjørnet, selv om Gjert Ingebrigtsen ikke er den, som vil afvise fremstrakte hænder.
- Jeg tror ikke nødvendigvis, at den anden side af familien (de fire søskende, red.) er én enhed. Så jeg tror ikke, det handler om dem alle eller ingen. Jeg tror, det er meget individuelt for dem på alle mulige måder, siger han.
- Forsoning bliver ikke vores (hans og hustruens, red.) førsteprioritet. Nu skal vi først få vores eget liv tilbage. På sigt er det klart, at det er et ønske fra vores side, at vi kan finde en vej tilbage til forsoning i familien.