Sport11. juni 2023

Giulio Ciccone afslører bryllupsplaner efter sejr: Den var til min forlovede

Den stærke italienske rytter vandt 8. og sidste etape af ​Critérium du Dauphiné. Det fejrede han med at afsløre bryllupsplanerne ​
Giulio Ciccone vandt 8. og sidste etape af Critérium du Dauphiné. I et interview efter sejren fortalte han, at han skal giftes i næste uge. 
Giulio Ciccone vandt 8. og sidste etape af Critérium du Dauphiné. I et interview efter sejren fortalte han, at han skal giftes i næste uge.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han var stærkest, da det spidsede til på 8. og sidste etape af Critérium du Dauphiné.

Giulio Ciccone hoppede med i det tidlige udbrud, og han formåede at holde alle favoritterne bag sig.

I det efterfølgende vinderinterview dedikerede han sejren til en helt bestemt person – og ikke mindst en kommende begivenhed.

– Jeg skal giftes i næste uge. Det her sejr er en gave til min forlovede, sagde han efter sejren.

28-årige Giulio Ciccone har tidligere vundet tre etaper i Giro d'Italia og kørt i den gule trøje i Tour de France.

Jonas Vingegaard kom ind på en andenplads på etapen og vandt løbet samlet.

Den forsvarende danske Tour de France-vinder fik dermed den perfekte optakt til Tour de France, der står om tre uger.

Sponsoreret indhold