Gevitz stopper: Endnu en landsholdsspiller indstiller karrieren

I november måned kunne Nicoline Sørensen fortælle, at hun var færdig både på landsholdet og på klubplan ved årsskiftet. Den 26-årige Everton-spiller nød ikke længere at spille fodbold, forklarerede hun.
Nu følger landsholdskammeraten og Montpellier-stopperen Luna Gevitz efter.
- Det har været en kæmpestor ære at få lov til at repræsentere Danmark i så mange år og over hele verden. Jeg kommer til at savne mine holdkammerater og vores dedikerede stab.
- Tak for de mange kampe, vi sammen har kæmpet, og ikke mindst tak for den store opbakning fra alle fans, siger Luna Gevitz på fodboldlandsholdenes profil på det sociale medie Instagram.
Gevitz nåede at spille 25 landskampe for Danmark og repræsenterede i klubkarrieren også Skovbakken, Fortuna
Hjørring, Häcken og Guingamp.
- Jeg siger farvel med et stort smil på læberne og en masse kærlighed til fodbolden, tilføjer Gevitz på sin personlige Instagram-profil.