Sport23. marts 2023

Gerard Piqués mor hjalp med at holde hans affære med Clara Chia hemmelig for Shakira

Dramaet mellem Shakira og Gerard Piqué tager en ny drejning efter en journalist melder ud, at Gerard Piqués mor har hjulpet med at holde sønnens nye forhold hemmeligt
Trekantsdramaet mellem Shakira, Gerard Piqué og Clara Chia Marti er nu blevet til et firkantsdrama. For nu siger journalisten Laura Fa, at Piqués mor angiveligt skulle have hjulpet med at skjule det hemmelige forhold mellem Clara Chia og hendes søn.
Trekantsdramaet mellem Shakira, Gerard Piqué og Clara Chia Marti er nu blevet til et firkantsdrama. For nu siger journalisten Laura Fa, at Piqués mor angiveligt skulle have hjulpet med at skjule det hemmelige forhold mellem Clara Chia og hendes søn.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den kører frem og tilbage i Spanien og sagen vil ingen ende tage.

Nu bliver et nyt kapitel skrevet i sagen om Gerard Piqué og Shakiras faldefærdige forhold.

Ifølge journalisten Laura Fa, har Gerard Piqués mor, Montserrat Bernabéu, været med til at skjule Gerard Piqués affære med Clara Chia Marti.

- Da forholdet mellem Gerard Piqué og Clara Chia begyndte, boede de i Piqués forældres hus i Cabrils. Imens Shakira græd ud på svigermors skuldre, hjalp hun med at skjule Piqués nye forhold.

Piqué og Shakira gik fra hinanden sidste sommer, men der er langt fra at være god stemning mellem det tidligere par.

I januar kom Gerard Piqué til at afsløre elskerinden, da han i et videoopkald kom til at vise Clara Chia Marti gå rundt i hans hjem.

Sidenhen har Shakira udgivet flere sange, hvor hun både langer ud efter Piqué og Clara Chia med flere spydige linjer.

Og Piqué og livestreams er stadig ikke gode venner den dag i dag.

For da den 36-årige tidligere FC Barcelona-stjerne var live igennem på ”After Kings League” på livestreamkanalen Twitch, kom han til at afsløre endnu en hemmelighed.

- Bojan siger farvel på torsdag. Han trækker sig tilbage på Camp Nou. Jeg tager til arrangementet, sagde Piqué ifølge spanske Sport.

32-årige Bojan Krkić er Piqués tidligere holdkammerat i FC Barcelona.

Efter brøleren fra Gerard Piqué, har Bojan Krkić indkaldt til pressemøde torsdag klokken 12 på Camp Nou. Her er årsagen til pressemødet ikke meldt ud, men mon ikke den allerede er offentlig kendt.

Han fik debut for klubben som 17-årig tilbage i 2007 og her var forventningerne tårnhøje til angriberen.

Bojan formåede dog aldrig at slå helt igennem hos Barcelona og indfri de høje forventninger, men han nåede stadig over 150 kampe for klubben.

Sidenhen var han en tur forbi AS Roma, AC Milan, Ajax, Stoke City, Mainz, Alavés, Montreal Impact og japanske Vissel Kobe, hvor han spillede indtil den 1. februar.

Sponsoreret indhold