Gennemfører på trods af voldsomme styrt og sygdom: De er jo psykopater
Cykelryttere er kendt for at være nogle hårde hunde, der ikke bliver liggende, når de styrter i asfalten med over 50 km/t.
Men hvad pokker er det, der går rytterne så hårdføre, at de kan gennemføre løb og flere etaper med voldsomme smerter og i nogle tilfælde endda brækkede knogler.
– Min gamle mekaniker plejede at kalde os psykopater. “I er jo søde og rare mennesker, men I har en skrue løs,” sagde han altid, fortæller den tidligere professionelle cykelrytter Brian Holm til SE og HØR.
Og Holm er også tilbøjelig til at give den tidligere mekaniker ret. Cykelryttere har en helt speciel mentalitet.
Artiklen fortsætter under billedet …
– Når man starter noget, så fuldfører man det. De er sådan nogle robotter. Der er så meget fokus, fortæller Brian Holm, der er i gang med sit sidste år som sportsdirektør på Quick Step-Alpha Vinyl.
Tilbage i 1996 var Brian Holm en af de hjælperyttere, der hjalp Bjarne Riis til den samlede Tour de France-sejr.
Det var dog ikke en rar Tour for den nu 59-årige hjælperytter.
– Jeg var meget, meget syg i 1996. Det var en hård madforgiftning med opkast omkring 50 gange og utallige toiletbesøg i løbet af natten. Der kørte jeg i flere dage uden at kunne drikke noget. Hver gang jeg drak noget, kastede jeg op, fortæller Brian Holm, der kæmpede sig gennem sygdommen og gennemførte Tour de France.
– Du har sådan en soldaterknap, du trykker på, og så er der ild i øjnene. Man vil næsten hellere falde død om end at give sig.
– Jeg tænkte, at så længe jeg kunne sidde på cyklen og ikke besvime eller falde af cyklen, så går det. Jeg troede faktisk, at jeg besvimede nogle gange, fordi det sortnede nogle gange for øjnene.
Disse ryttere kørte videre med slemme skader
Under 17. etape af Tour de France i 2012 fik den danske cykelrytter Chris Anker Sørensen en avis i forhjulet på sin cykel. I et forsøg på at fjerne den, mens han kørte, fik han to fingre i forhjulet, hvilket resulterede i, at de blev flænset op.
Det stoppede dog ikke Chris Anker, der med blod overalt på tøjet og cyklen gennemførte ikke kun etapen men også resten af Touren.
I 2017 gennemførte irske Dan Martin Tour de France efter et voldsomt styrt på en nedkørsel på 7. etape.
Da Touren så var slut, fandt lægerne ud af, at ireren havde to brud på rygsøjlen, som han havde kørte de resterende 14 etaper med.
Ikke nok med, at Dan Martin gennemførte, så endte han på en sjetteplads i det samlede klassement.
Belgiske Philippe Gilbert styrtede året efter, 2018, også på en nedkørsel med 50 km til mål. Tv-billederne viste et knæ, der var medtaget af styrtet, men den tydelige smerte stoppe dog ikke Gilbert, der lige sundede sig og hoppede tilbage på cyklen.
Da han kom i mål, viste scanninger, at belgieren havde brækket knæskallen. Han stillede ikke til start dagen efter, men fortjener at blive nævnt på listen over hårdføre ryttere.
Udsat for voldsomme styrt
Også den tidligere cykelrytter Jesper Skibby har været gennem et styrt eller to gennem karrieren, og der er et helt specielt pres på rytterne, om at de skal præstere.
– Det man skal huske er, at det er vores arbejdsplads. Der er et mål ude i horisonten, når vi starter. Vi skal ni mand afsted i 21 dage til Tour de France, og vi skal have den bedste historie hver dag. Det er det pres, der bliver lagt på en, fortæller han til SE og HØR.
Skibby styrtede i 1993 i et italiensk cykelløb så voldsomt, at han fik et voldsomt kraniebrud. Kun få måneder efter kom han tilbage og vandt en etape i Tour de France.
Han fortæller, at det er rytternes iver for at præstere, der gør, at de kan køre videre.
Artiklen fortsætter under billedet …
– På holdet er vi måske 30 mand, hvor resten, der ikke kommer med til for eksempel Tour de France, bliver siet fra. De ved ikke, om de får kontrakt næste år.
– Det er en livsstil. Du ved ikke, om du får kontrakten. Hvis du styrter og bare bliver liggende og synes, det er synd for dig selv, så vil ejerne og sportsdirektørerne stå og sige: “Hvad kan vi bruge det her til?”, fortæller han.
Brian Holm er da også glad for, at det ikke er ham, der skal kunne trykke på soldaterknappen længere og kæmpe for en kontrakt – selv om han savner at køre cykelløb.
– Når man så stopper og bliver gammel, kan man godt tænke, hvorfor fanden man gjorde det. Hvad foregik der lige oppe i hovedet på mig der? siger Brian Holm
Men det er også den helt specielle cykelrytter-mentalitet, der gør sporten så spændende, mener Brian Holm.
– Det er derfor sporten er så fascinerende. Det er en flok godmodige psykopater, der kører rundt næsten med livet som indsats.