Sport11. juni 2023

Går helt galt: Conor McGregor sender maskot på hospitalet

Det skulle nok bare have været lidt sjov pauseunderholdning, men det endte med at tage overhånd
Conor McGregor fik en lidt uheldig hovedrolle, da han indtog gulvet i pausen af NBA-finalekampen mellem Miami Heat og Denver Nuggets. 
Conor McGregor fik en lidt uheldig hovedrolle, da han indtog gulvet i pausen af NBA-finalekampen mellem Miami Heat og Denver Nuggets.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han kan godt lide at dele vandene, og han har aldrig været bange for at være kontroversiel.

Nu er det dog ikke længere i forbindelse med egne kampe, at Conor McGregor trækker overskrifter.

Det holder ham dog ikke fra alligevel at stjæle rampelyset i ny og næ.

Og nu gør han det igen.

Denne gang i forbindelse med NBA-finalekampen mellem Miami Heat og Denver Nuggets.

Her sad den kække irer på forreste række og overværede kampen, og i pausen trådte han så på gulvet.

Her skulle han formentlig have deltaget i lidt uskyldig pauseunderholdning i samarbejde med Miami Heat-maskotten, Burnie.

Men det endte helt galt.

McGregors lille boksekamp med maskotten endte nemlig med at sende den hjælpeløse fyr inde i maskotten på hospitalet.

Det skriver flere internationale medier, blandt andet The Athletic.

Den stakkels fyr skulle dog efter sigende være i nogenlunde forfatning igen. Han er i hvert fald blevet udskrevet igen – med lidt smertestillende medicin med hjem i lommerne.

Conor McGregor har ikke konkurreret siden 2021, hvor han tabte til Dustin Poirier.

Han arbejder nu som træner i reality-programmet 'The Ultimate Fighter'.

Og han kan tydeligvis stadig slå en proper næve.

Sponsoreret indhold