Frida er med på scenen: Jonas Vingegaard bliver fejret i Skive
Stort fremmøde til Vingegaard-fejring
LÆS OGSÅ: I dag sker det: Sådan bliver Jonas Vingegaard fejret
Fredag eftermiddag bliver Jonas Vingegaards Vuelta a España-sejr fejret i Skive, efter den danske cykelstjerne ellers havde frabedt sig fejring i Danmark.
Han kunne ikke stå for muligheden for at få endnu en æresflise i Skive - noget han også fik, da han i 2022 og 2023 vandt Tour de France.
Jonas Vingegaard havde taget familien med til fejringen, der foregår på torvet foran Det Gamle Rådhus i Skive, hvor datteren Frida endda var med på scenen.
Og det var ikke kun en flise, som Jonas Vingegaard kunne modtage. Han fik også en stor cykeltrailer fyldt med godter og gaver, mens konen Trine Marie Vingegaard Hansen fik en stor buket blomster.
Tidligere fredag kunne Skives borgmester Peder Christian Kildegaard fortæller, at det ikke blev en traditionel rådhusfejring med pandekager - i stedet ville der være kebab fra Jonas Vingegaards ynglingsgrill i Glyngøre.
Se alle billederne fra fejringen øverst i artiklen.