Sport1. december 2023

Frenkie de Jong og MIkky Kiemeney er blevet forældre

FC Barcelona-stjernen Frenkie de Jong er blevet far for første gang
Frenkie de Jong og Mikky Kiemeney er blevet forældre for første gang. 
Frenkie de Jong og Mikky Kiemeney er blevet forældre for første gang.
 Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

Rygterne har floreret massivt den seneste uges tid.

Og nu har fodboldfruen afsløret det.

Frenkie de Jong og hans bedre halvdel er blevet forældre for første gang!

Nyheden om familieforøgelse deler hun med sine 1,7 millioner følgere på instagram.

I samme ombæring deler hun et billede af alle tre og deler barnets navn og fødselsdag.

- Miles de Jong <3 21.11.2023, skriver hun.

Det betyder altså, at kendisparret er lykkedes med at holde familieforøgelsen for sig selv i ti dage.

Men det skulle dog vise sig, at rygterne talte sandt.

Sønnen Miles er nemlig landet hos dem.

En af hendes bedste veninder er den danske fodboldfrue Katrine Fogt Friis, der danner par med Andreas ”AC” Christensen.

Og hun var lynhurtig med at ønske parret tillykke.

- Elsker jer alle. Bedste tilføjelse nogensinde, skriver hun i en kommentar til opslaget.

”AC” spiller til dagligt sammen med Frenkie de Jong i FC Barcelona.

Men det er altså ikke kun dem, der har fundet sammen på banen.

Det har deres bedre halvdele også gjort – selvfølgelig uden for banen.

Mikky Kiemeney deltog endda også ved danskerens babyshower for nyligt.

Sponsoreret indhold