Sport22. december 2024

Forlovet eller allerede gift? Karim Adeyemi har fået ring på fingeren

Ud af det blå har Borussia Dortmund-stjernens kæreste, Loredana Zefi, delt et billede på Instagram, hvor begge har ring på fingeren. Faktisk har de haft det siden oktober
Ud af de blå har Karim Adeyemi og partneren Loredana afsløret, at de har fået ring på fingeren. Og alt tyder på, at det ikke kun er forlovelsen, som har fundet sted, men også et bryllup.
Ud af de blå har Karim Adeyemi og partneren Loredana afsløret, at de har fået ring på fingeren. Og alt tyder på, at det ikke kun er forlovelsen, som har fundet sted, men også et bryllup.
 Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Babylykke: Nu skal han være morfar

Den 1. oktober var en rigtig god dag på kontoret for Karim Adeyemi, 22.

Angrebsstjernen scorede tre mål i første halvleg mod Kasper Schmeichel og Celtic på hjemmebane i Champions League.

Kampen endte med noget af en røvfuld til Schmeichel, da Dortmund vandt med 7-1.

Men alt tyder på, at det ikke var den bedste dag i den uge i Adeyemis liv.

Den 2. oktober fik han nemlig ring på fingeren.

Det afslører den tyske landsholdsstjernes partner, Loredana Zefi, 29, på Instagram.

- 02.10.2024 💍👰‍♀️ FOREVER, skriver hun i opslaget.

Her flasher både Loredana og Karim Adeyemi hver deres ring, som indikerer, at de enten er blevet forlovet eller gift – og i så fald har holdt det hemmeligt i næsten tre måneder.

Meget kunne dog godt tyde på, at den 2. oktober var datoen for et bryllup og ikke en forlovelse.

Loredana Zefi hedder nemlig ikke længere Zefi på Instagram.

Hun har skiftet sit eget efternavn ud med landsholdsstjernen, og hedder altså nu Loredana Adeyemi.

Loredana er født i Schweiz og gør sig til dagligt som rapper med stor succes.

Hendes sange er gået guld flere gange, og så har hun vundet et hav af priser til blandt andet MTV Europe Music Awards gennem årene.

Inden hun fandt sammen med Karim Adeyemi i 2023, blev hun i 2018 gift med rapperen Mozzik.

De fik i december 2018 en datter, men i oktober 2019 gik parret fra hinanden.

Sponsoreret indhold