Sport11. april 2024

Forfærdeligt: Fodboldspiller myrdet af sin eksmand

Fodboldspilleren og modellen Florencia Guiñazú blev lørdag fundet dræbt i sit hjem ved siden af sin døde morder
Florencia Guiñazú på fodboldbanen. 
Florencia Guiñazú på fodboldbanen.
 Foto: Privatfoto

En uhyggelig sag har ramt den argentinske by Mendoza, hvor et sandt mareridt udspillede sig i weekenden.

Her blev 30-årige Florencia Guiñazú myrdet af sin fraseparerede mand, 32-årige Ignacio Notto.

Det hele udfoldede sig mens Guiñazús søn var til stede i lejligheden, i et andet værelse, blot få meter fra gerningsstedet, det skriver Daily Mail.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-11/ti57i5i.png
På overfladen lignede de et hvilket som helst ungt par - her på restaurant.
 Foto: Privatfoto

Den kun syvårige dreng, var helt uvidende om, at moderens ekspartner tog livet af først hans mor og siden sig selv.

Nabo slog alarm

En nabo studsede lørdag eftermiddag over et opsigtsvækkende skilt, i bygningen over for sin lejlighed, hvorpå der stod:

"Ring 911. Børnene er alene."

Kort efter bankede han på døren til lejligheden, og en lille dreng åbnede døren. Drengen havde siddet og spillet Playstation i flere timer helt alene.

Da naboen ledte efter forældrene, kunne han ikke få adgang til et aflåst værelse. Derfor valgte han at kontakte politiet.

Grufuld opdagelse

Da politiet endelig fik adgang til værelset, blev de mødt af et forfærdeligt syn.

Florencia Guiñazú lå ubevægelig på gulvet, mens Ignacio Notto hang i en kabelledning i klædeskabet. De efterfølgende undersøgelser konkluderede, at Notto først havde banket og kvalt sin ekskone, inden han havde begået selvmord.

Stor sorg

Mordet har chokeret argentinerne, og chokket og vreden er ikke blevet mindre af, at Florencia Guiñazú i 2023 fik eksen arresteret for vold og for at have låst hende inde på badeværelset.

Florencia Guiñazú var desuden kendt af mange i sit hjemland, fordi hun var professionel fodboldspiller i Argentino de Mendoza og arbejdede som model og influencer.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-11/e5uy5erue4u.png
Florencia Guiñazús to børn skal nu vokse op uden deres mor.
 Foto: Privatfoto

Drabet bliver af klubben og i de argentinske medier beskrevet som et "femicide". Beskrivelsen dækker over de mange partnerdrab på kvinder, som desværre finder sted i landet.

Guiñazús klub har efter den tragiske nyhed udsendt en besked på vegne af sine medlemmer:

- Det er med stor sorg, at vi siger farvel. Tak for altid at forsvare vores klubs farver. Vi vil savne dig. HVIL I FRED. Flyv højt, kære Flor. Vi ledsager din familie og dine små børn, Fuerza!, skriver fodboldklubben Argentino de Mendoza.

Florencia Guiñazú efterlader sig to børn. Sønnen og en femårig datter. Begge børn er fra et tidligere forhold. Datteren var hos sine bedsteforældre på gerningstidspunktet.

Sponsoreret indhold