Fodboldstjernes forhold er fortid: Var lige blevet forældre

Udadtil lignede det, at alt var fryd og gammen.
Men det var i dette tilfælde ikke realiteten.
De har postet masser billeder sammen, hvor de blandt andet poserer som par med og uden baby.
Nu er alle billeder af dem sammen fjernet fra hendes profil.
Det har fået rygterne til at florerer i stor stil, og nu er det officielt.
Gabriel Jesus og Raiane Lima er ikke længere et par.
Det sker blot otte måneder, efter hun fødte deres datter.
Lima valgte at fortælle offentligheden og bruddet.
– Før sladderen går, vil jeg selv fortælle jer, at Gabriel (Jesus, red) og jeg ikke længere er et par, fortæller hun i sin story på Instagram ifølge The Sun.
Hun fortæller ydermere, at det ikke handler om utroskab.
Men at det derimod var alle andres problemer med parret, der til syvende og sidst blev for meget.
– Jeg kan ikke klare det længere, og jeg kommer ikke til at tvinge mig selv til at blive i noget, der tager livet af mig, skriver hun.
Parret fandt sammen i juli 2021.
Modsat Lima har Gabriel Jesus stadig billeder af parret på sin Instagramprofil.
Lige nu er Arsenal-angriberen skadet, og derfor må han se på, mens holdet forsøger at holde konkurrenter bag sig i Premier League.
Jesus blev skadet under VM-slutrunden. Hans seneste kamp var i starten af december, da Brasilien tabte til Cameroun 1-0.