Sport6. oktober 2022

Fodboldstjernen Ilkay Gündogan taler ud om bryllup i Danmark

Manchester City-spilleren Ilkay Gündogan blev i maj gift med Sara Arfaoui på Københavns Rådhus, nu sætter han ord på dagen
Ilkay Gündogan
Stjernespilleren Ilkay Gündogan blev i maj måned gift i Danmark. Nu forklarer han hvorfor.
 Foto: Andrew Yates/AP/Ritzau Scanpix

Fodboldstjernen Ilkay Gündogan overraskede alle, da han i maj måned delte et billede af ham og modellen Sara Arfaoui foran døren ind til Københavns Rådhus.

Parret var netop blevet viet på dansk jord, inden de skulle videre til fejring med familie og venner. Det skrev stjernen dengang på Instagram.

Men de to har ingen tilknytning til Danmark, derfor var det også svært at regne ud, hvorfor valget landede på en vielse i Danmark.

Det har Ilkay Gündogan nu gjort os alle klogere på. Stjernespilleren nemlig forklaret til Ekstra Bladet, hvorfor vielsen foregik i netop den danske hovedstad.

- Jeg holdt min borgerlige vielse i København. Det var bare en lettere proces for mig som tysk statsborger. Så der er en særlig forbindelse til København for mig og for min kone, da mediet møder ham onsdag.

Ilkay Gündogan fortæller yderligere, at parret var meget glade for den ene dag i maj, de nåede at være i Danmark.

Parret får dog lov til at nyde endnu mere tid i den danske hovedstad, når de vender tilbage til Danmark i næste uge, hvor Manchester City skal spille i Parken.

Sponsoreret indhold