Annonce
Sport12 timer siden

Fodboldspilleren Daniel Wass skifter karriere: Nu som skuespiller

Fodboldspilleren Daniel Wass fra Brøndby kan ikke bare sparke til en bold, for nu har Wass fået debut som skuespiller.
Fodboldlandskamp i Nations League i Parken: Danmark -Belgien. Daniel Wass.
Daniel Wass i aktion i rødt og hvidt.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Man siger ofte lidt nedladende, at fodboldspillere spiller skuespil, når de vrider sig i græsset, men hos Brøndby-spilleren Daniel Wass er den god nok.

Den tidligere danske landsholdskæmpe spiller så godt, at han er med i DR-serien "Klassen", som nu kører på 20. sæson.

"Klassen" handler om en gruppe skolebørn, der oplever typiske hverdagsproblemer som venskab, forelskelse, mobning, ensomhed, gruppepres, og hvordan man finder sin plads i klassen, og her er der overraskende nok fundet plads til Daniel Wass.

Her spiller han - meget passende - far til et barn der spiller fodbold i serien, så dermed har Wass formentlig kunne trække en del på sin egen karriere.

Annonce

Andre kendte uden skuespillerbaggrund har tidligere forsøgt sig i "Klassen". Blandt andre Rasmus Brohave, Oscar Bjerrehuus, Micki Cheng og Eva Jin.

Nu 36-årige Wass er kendt for at kunne spille både midtbane og forsvar, og han har udover mange år i Brøndby spillet i portugisiske Benfica, samt de spanske klubber Celta Vigo, Valencia og Atletic Madrid.

Annonce

Desuden blev det mellem 2011 og 2022 til 44 kampe for det danske landshold, men nu tyder meget altså på, at fodboldspilleren, som nok er i sin karrieres efterår, altså har øjet en ny og spændende karriere foran kameraet.

Annonce

Sponsoreret indhold