Fodboldikon om Jude Bellingham: - Jeg ville lade ham date alle mine fem døtre
De pæne ord vil næsten ingen ende tage.
Fodboldeksperter og fans verden rundt er ved at falde i spåner over engelske Jude Bellingham.
I kølvandet på 3-0-sejren mod Senegal hyldes den 19-årige midtbaneprofil for sin præstation, der blandt andet kastede en assist af sig.
En af eksperterne, der roser Jude Bellingham, er skotske Ally McCoist, der lige tager den skridtet videre.
I en podcast med talkSPORT fortæller Rangers-legenden, hvor meget han egentlig værdsætter Jude Bellingham.
- Jeg har fem drenge derhjemme. Men hvis jeg havde fem døtre, så ville jeg lade ham date alle fem.
Til stor morskab for værten Laura Woods sender McCoist også en kæk stikpille afsted mod en anden engelsk landsholdsspiller.
- Jake Grealish derimod. Jeg ville ikke lade ham komme i nærheden af min bedstemor. Han er alt for fræk.
McCoists kommentar om Bellingham kommer efter, at Jude Bellingham selv har været ude og sige, at han elsker McCoist og kaldte ham en legende.
Ally McCoist, der arbejder som fodboldkommentator under VM, er bedst kendt for sin aktive tid i skotske Glasgow Rangers, hvor han spillede over 400 kampe og scorede over 250 mål.
Bellingham og resten af det engelske landshold står nu overfor Frankrig i kvarfinalerne ved VM.
Kampen spilles på lørdag klokken 20.00.