Sport24. november 2022

Flere undrer sig over VM uden coronatiltag

Det igangværende fodbold-VM giver kineserne et sjældent indblik i, hvordan resten af verden håndterer corona
Flere kinesiske tv-seere er begyndt at undre sig over den store forskel på coronasituationen i deres eget land og resten af verden.
Flere kinesiske tv-seere er begyndt at undre sig over den store forskel på coronasituationen i deres eget land og resten af verden.
 Foto: Ritzau Scanpix

Flere kinesiske tv-seere er begyndt at undre sig over den store forskel på coronasituationen i deres eget land og resten af verden.

Det skriver det britiske medie BBC.

Årsagen er det igangværende fodbold-VM i Qatar. Turneringen er en populær begivenhed i Kina og bliver derfor også vist på landets stats-tv, der ellers primært fortæller om begivenheder inden for de kinesiske grænser.

På tv bemærker flere kinesiske seere, at ikke hele verden har lige så omfattende coronarestriktioner, som de selv oplever.

På det populære sociale medie Weibo skriver nogle brugere blandt andet, at de af den grund føler sig afskåret fra resten af verden.

- Der er slet ikke nogen særskilte sæder, der sikrer, at folk kan holde afstand. Og der er ikke nogen mennesker klædt i blå og hvide hospitalsdragter på sidelinjen. Den her planet er virkelig blevet opdelt, skriver en bruger.

En anden tilføjer:

- På den ene siden af verden er der en stor folkefest med VM. På den anden side er der regler om, at man ikke må besøge offentlige steder i fem dage.

Sponsoreret indhold