Sport22. juli 2023

Fitnessinfluencer død i frygtelig træningsulykke

En bodybuilder er blevet dræbt af en vægtstang, da han forsøgte at squat-presse 210 kilo
Venner og følgere begræder deres 'kære vens" død.
Venner og følgere begræder deres 'kære vens" død.
 Foto: Instagram

33-årige Justyn Vicky var i gang med at styrketræne i Paradise Bali-træningscenter, da en forfærdelig ulykke indtræf.

Den 15. juli var Justyn, fra East Java, Indonesien, midt i et tungt løft. Her forsøgte han at strække sine ben, da den tunge stang tyngede hans skuldre - imens han kæmpede for at holde sig oprejst.

Justin Vicky brugte ofte Instagram til at vise sin flotte fysik frem. 
Justin Vicky brugte ofte Instagram til at vise sin flotte fysik frem.
 Foto: Instagram

Og selvom Vicky havde allieret sig med en spotter som stod klar til at hjælpe med løftet, var spotteren bag ham fuldstændig hjælpeløs, da Justyn faldt på gulvet, og den 210 kilo tunge vægtstang landede på nakken på ham.

Efter ulykken blev han hastet til et lokalt hospital med en brækket nakke og kritiske skader på vitale nerver, der forbinder hjerte og lunger. Han døde kort efter en akut operation, trods kirurgernes bedste indsats for at redde hans liv.

Vicky, som dyrkede bodybuilding ved siden af arbejdet som ernæringsrådgiver og personlig træner, har over 30.000 følgere på instagram, hvor kondolencerne er strømmet ind.

- Din arv vil leve videre gennem de utallige liv, du har påvirket, de transformationer, du har inspireret til, og den kærlighed og passion, du tilførte hvert øjeblik, vi tilbragte sammen, skriver en.

- Vicky var et godt menneske, høflig og omgængelig. Han delte altid sin viden om fitnesscentret. Han rådede også venner i centeret til at være forsigtige og ikke overskride deres evner under træning, skriver en anden.

Også træningscentret, hvor Vicky arbejdede - og hvor ulykken indtraf - har udtrykt dyb medfølelse for Vicky.

- Hvil i fred, kære ven. Du vil for altid være i vores hjerter, lyder det.

Sponsoreret indhold