Sport8 timer siden

Fem år i modvind: Alt styrter for Rolf Sørensen

Danskerne må endnu en gang undvære den hårdt plagede cykellegendes vurderinger i Tour de France
Med en mand mindre ved mikrofonen må medkommentatorerne Emil Vinjebo, 31, og Christian Moberg, 37, tale endnu mere for at hjælpe Ritter igennem årets 21 etaper.
Med en mand mindre ved mikrofonen må medkommentatorerne Emil Vinjebo, 31, og Christian Moberg, 37, tale endnu mere for at hjælpe Ritter igennem årets 21 etaper.
 Foto: Theis Tingstedt Lavrsen/ TV 2

LÆS OGSÅ: Rolf Sørensen er ren ... rutsjebane

Paris den 23. juli 2023.

Jonas Vingegaard blev hyldet på podiet for sin sejr nummer to i Tour de France – og indtil videre er det også den sidste gang, TV2’s legendariske kommentator Rolf Sørensen lagde stemme til cykelløbet, der samler Danmark sommer efter sommer.

I år er han fraværende af personlige årsager, som ikke er uddybet yderligere over for offentligheden.

Sidste år måtte seerne undvære ”Il biondo”s analyser og anekdoter på grund af Rolfs helbred. ”Hjerteproblemer” lød det oprindeligt – men faktisk var det helt andre problemer, der viste sig at ligge bag.

Få dage før Touren begyndte i 2024, meldte Sørensen fra, fordi han skulle udredes for hjerteproblemer. I bogen ”Rolf og Ritter - Historier fra 20 år med Tour de France” fortæller han, at hans kone pressede på for, at han skulle tage til læge, fordi han ofte vågnede med en trykken for brystet.

Rolf blev hurtigt sendt videre til udredning – og meldte derfor afbud til det års Frankrig-eventyr. Men efter sin undersøgelse nummer to ringede lægen til ham med godt nyt.

– Han sagde noget i retning af: ”Man kan godt se på dit hjerte, at du har været atlet i hele dit liv.

– Det ligner og slår som et hjerte hos en 20-årig, og der er ikke noget alarmerende galt”, fortæller Rolf, der selv kommer med et bud på, hvorfor han havde det dårligt dengang: Stress.

Samme dag som afbudet ramte TV2, lukkede Rolf sin enkeltmandsvirksomhed, Rolf Sorensen Cycling – årsagen er endnu ikke kendt.
Samme dag som afbudet ramte TV2, lukkede Rolf sin enkeltmandsvirksomhed, Rolf Sorensen Cycling – årsagen er endnu ikke kendt.
 Foto: Lars H. Laursen

Problemer efter skilsmisse

De svære perioder i år og sidste år er langt fra de eneste knolde på livets cykelsti, som Rolf Sørensen har skullet focere de seneste år.

I 2020 meddelte hans første kone, Susanne, at hun efter 26 års ægteskab ville skilles, fordi Rolf havde et alkoholproblem. Året efter prøvede parret igen, da problemet var kommet under kontrol – men sårene nåede aldrig at hele helt.

Økonomisk rod fulgte i kølvandet, for Susanne fik ret til et hustrubidrag på 10.000 kroner om måneden fra Rolf, et bilfirma stævnede ham for 350.000 kroner, og Skat krævede næsten 300.000 – så Sørensen måtte sætte sommerhuset på Nyord til salg. Det er det i øvrigt stadig.

I 2021 mistede Rolf alt for tidligt sin makker Chris Anker Sørensen. Rolf har vi heldigvis endnu – men stemmen må vi undvære denne sommer.
I 2021 mistede Rolf alt for tidligt sin makker Chris Anker Sørensen. Rolf har vi heldigvis endnu – men stemmen må vi undvære denne sommer.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Samtidig måtte cykelkongen i 2021 opleve at hans gode kommentatorkollega og ven Chris Anker Sørensen mistede livet som 37-årig, mens han var på arbejde for TV2.

Man kan heldigvis også vinde etaper, selv om løbet køres i modvind.

Sidste år kom det frem, at eksrytteren havde fået et skud af Amors pil, og at han endda i august blev gift med sin Mette – kvinden, der frygtede for hans hjerte før sidste års Tour de France.

I årevis var Rolf og Jørgen Leth, 88, begge medkommentatorer på Touren – og elsket højt af løbets danske seere. Nu må man helt undvære begges stemmer til den franske rundtur.
I årevis var Rolf og Jørgen Leth, 88, begge medkommentatorer på Touren – og elsket højt af løbets danske seere. Nu må man helt undvære begges stemmer til den franske rundtur.
 Foto: Jesper Sunesen

TV2: Satser på comeback

Rolfs chef under Tour de France er TV2-redaktøren John Jäger, som angiveligt ikke har fået nærmere detaljer om Sørensens grund til at melde afbud fra job.

– Jeg er glad for, at det ikke er hjertet, der er bøvl med. Når det er personlige og private årsager, har jeg det generelt med alle mine medarbejdere, at det må de selv bestemme, om de ønsker at dele med mig.

– Jeg er sikker på, at der er en rigtig god grund, og det håber jeg, at han arbejder med sig selv med, og så må vi satse på, at han kommer godt tilbage igen, siger Jäger til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold