Annonce
Sport8 timer siden

Familien bekræfter: Doug Martin er død

Den tidligere NFL-stjerne blev kun 36 år
NFL-stjernen, som lagde støvlerne på hylden i 2018, blev kun 36 år.
NFL-stjernen, som lagde støvlerne på hylden i 2018, blev kun 36 år.
 Foto: Jeff Chiu/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Chok: Ramt af tumor

I en alder af blot 36 år er den tidligere Tampa Bay Buccaneers-stjerne Doug Martin død.

Det bekræfter Doug Martins familie over for Tampa Bay Times.

- Det er med kæmpe sorg, at vi må meddele til jer alle, at Doug Martin gik bort lørdag morgen.

Den tidligere NFL-stjerne blev i 2012 draftet af Tampa Bay Buccaneers i første runde i NFL-draften.

Den lille og eksplosive runningback formåede allerede i sin første sæson at sætte flere rekorder, og hans præstationer i NFL blev også flere gange belønnet ved at komme på Pro Bowl-holdet.

Doug Martin nåede at spille for Tampa Bay Buccaneers frem til 2017, indtil han spillede et år i Oakland Raiders, inden støvlerne blev lagt på hylden.

Annonce

Tampa Bay Buccaneers har også reageret på tabet af Doug Martin.

- Vi er dybt triste over at høre om den pludselige og uventede bortgang af Doug Martin. Fra hans rekord-rookie sæson i 2012 til hans adskillige Pro Bowl-udtagelser gennem hans seks sæsoner som en Buccaneer, satte Doug sit aftryk på vores klub.

- Vi sender vores dybeste kondolencer til hans familie, venner og alle, som Doug havde tæt på sig gennem livet.

Annonce

Der er ikke blevet meldt noget ud om Doug Martins dødsårsag.

Lørdag skrev flere amerikanske medier, at en mistænkt, i en sag om et angiveligt indbrud, gik bort i politiets varetægt.

KTVU har efterfølgende skrevet, at Doug Martin er blevet identificeret som den mistænkte, som døde i Oakland Polices varetægt.

Annonce

Sponsoreret indhold