Annonce
SportI går

Eskild Ebbesen i vildt comeback: Løber VM i halvmaraton

Eskild Ebbesen er klar til at udfordre sig selv endnu engang - nu vil den tidligere guldvinder i roning løbe med det bedste
Eskild Ebbesen er klar til at løbe VM i halvmaraton.
Eskild Ebbesen er klar til at løbe VM i halvmaraton.
Annonce

Det bliver vildt og voldsomt i Københavns gader, når der til september løbes VM i halvmaraton i hovedstaden.

Blandt deltagerne bliver ingen ringere end den tidligere guldvinder ved OL i roning, Eskild Ebbesen, som siden sit karrierestop i 2012 har formået at holde formen ved lige ved at deltage i mange forskellige slags sportgrene.

Nu er Eskild Ebbensen så klar til en stor udfordring, når han kaster sig ud på de godt 21 kilometer i Københavns gader til efteråret.

- Jeg stiller op i VM i halvmaraton, men det er absolut ikke for at vinde. Langtfra. Jeg er glad for, at der er lidt tid til, for jeg har været lidt småskadet. Jeg håber på at komme under 1:30, siger den tidligere ro-legende, som er kendt for altid at være i topform.

Annonce

Ebbesen er den mest vindende danske OL-atlet nogensinde, og så var han det mest vedholdende medlem af den ikoniske ”Guldfireren”.

Han vandt sin første OL-guldmedalje i 1996 med "Guldfirerens" originale besætning: Victor Feddersen, Thomas Poulsen og Niels Laulund.

Til daglig holder Eskild Ebbesen flere foredrag som ”Verdensmester i samarbejde”, ”Motivation til en sund livsstil” og ”Vejen til at blive en vinder”, og nu skal han altså snart atter bruge både krop og mentalitet til at slide sig igennem den halv maraton-distance.

Annonce

Sponsoreret indhold