Sport12 timer siden

Erling Haaland chokerer med luksusgave: Forkæler Isabel med taske til 4,5 mio. kroner

Når man er fodboldfrue, så kan man være så heldig at få en hyper sjælden, diamantbesat Birkin til næsten fem mio. kr.
Erling Haaland med kæresten Isabel Haugseng Johansen i 2023.
Erling Haaland med kæresten Isabel Haugseng Johansen i 2023.
 Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Glimrede ved sit fravær: Derfor deltog Erling Haaland ikke i Martin Ødegaards bryllup

Erling Braut Haaland scorer ikke kun mål – han scorer også point hos kæresten Isabel Haugseng Johansen.

Og denne gang er det ikke på grønsværen, men på ferien, at nordmanden tilsyneladende har ramt plet.

Den norske fodboldstjerne har nemlig foræret sin udkårne, Isabel Haugseng Johansen, en taske, som de fleste kun tør drømme om: en diamantbesat Hermès Birkin 25 Himalaya Niloticus krokodillehåndtaske til hele 330.000 britiske pund – svarende til omkring 4,5 millioner kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-26/---%23haaland-%23erlinghaaland--%23erling-%23isabel-%23isabelhaugseng-%23haugseng-%23futebol-%23girl-%23girlfr.jpg
Isabel viser stolt sin nye Birkin frem.
 Foto: isabelhaugsengj/Instagram
https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-26/--%23haaland-%23erlinghaaland--%23erling-%23isabel-%23isabelhaugseng-%23haugseng-%23futebol-%23girl-%23girlfrie-%281%29.jpg
 Foto: isabelhaugsengj/Instagram

Det var Isabel selv, der afslørede luksusgaven på Instagram, hvor hun deler en række billeder af sig selv iført en lang orange kjole og den opsigtsvækkende taske i hånden.

På videooptagelser ser man hende filme det azurblå hav fra en yacht et sted i Sydeuropa, og andre billeder viser hende i selskab med både Haaland og hans bror, Astor – alle med store smil og solbriller.

Isabel, der selv tidligere spillede fodbold i Bryne – samme norske klub hvor Haaland startede sin karriere – mødte den norske landsholdsstjerne allerede i ungdomsårene. Deres forhold blev for alvor offentligt, mens Haaland spillede i Dortmund, og Isabel rejste hyppigt til Tyskland for at besøge ham.

Parret blev sidste år forældre til deres første barn, men har holdt barnets navn og køn hemmeligt.

Tasken er lille. Til gengæld er prisen gigantisk.
Tasken er lille. Til gengæld er prisen gigantisk.
 Foto: isabelhaugsengj/Instagram
https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-26/--%23haaland-%23erlinghaaland--%23erling-%23isabel-%23isabelhaugseng-%23haugseng-%23futebol-%23girl-%23girlfrie.jpg
 Foto: isabelhaugsengj/Instagram

De blev senest set med guldklumpen - altså, barnet, ikke tasken - og Isabels mor på ferie i Ibiza, inden de drog videre til Rom – alt sammen dokumenteret i glimt på Isabels nu voksende Instagram-profil, der trods sin korte levetid allerede har rundet over 100.000 følgere.

Den famøse Birkin-taske, som er kendt som en af verdens mest eksklusive og sjældne, er ikke engang til salg gennem Hermès selv, men må erhverves gennem udvalgte forhandlere eller på auktion.

Erling Braut Haaland spiller til daglig som angriber for Premier League-klubben Manchester City og det norske landshold.

Manchester Citys Erling Haaland.
Manchester Citys Erling Haaland.
 Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix

Haaland debuterede for Norges A-landshold i september 2019. Han har siden etableret sig som en nøglespiller og er blevet Norges mest scorende landsholdsspiller gennem tiderne.

Haaland er desuden søn af Alf-Inge Håland, en tidligere professionel fodboldspiller, der spillede for klubber som Nottingham Forest, Leeds United og Manchester City.

Sponsoreret indhold