Sport20. marts 2023

Erik Hamrén fyret i AaB: Fik mindre end et år

Erik Hamrén er blevet fyret efter under et år i AaB
Erik Hamrén skal ikke længere stå i spidsen for den nordjyske Superligaklub AaB.
Erik Hamrén skal ikke længere stå i spidsen for den nordjyske Superligaklub AaB.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Svenske Erik Hamrén er blevet fyret i Superliga-klubben AaB efter mindre end et år som træner for nordjyderne.

Fyringen kommer efter en ekstremt dårlig stime, hvor klubben kun har fået et enkelt point i de seneste ni kampe.

Det oplyser AaB på sin hjemmeside.

Assistenttræner Oscar Hiljemark overtager midlertidigt jobbet.

– Vi evaluerer hele tiden på tingene, og både Erik og vi har været bevidste om, at den udeblevne pointhøst ikke har været tilfredsstillende, siger Thomas Bælum administrerende direktør i pressemeddelelsen på klubbens hjemmeside.

– Derfor er vi fra AaB’s side nået til den konklusion, at det bedste vil være at skilles nu, hvilket forhåbentlig kan bringe ny energi og skabe den effekt, som skal til for at hente de tilstrækkelige sejre i resten af sæsonen.

– Erik Hamrén er en ordentlig mand, og hans meritter i AaB vil aldrig nogensinde blive glemt. Vi er forbitrede over, at dette ophold ikke blev mere succesfuldt, men Erik vil altid have en helt særlig plads i AaB’s historie, siger Thomas Bælum.

Erik Hamrén var ellers blevet et ikon i AaB, da han også var træner for nordjyderne, da de i 2008 vandt det danske mesterskabet for tredje gang i klubbens historie.

Svenskerens andet ophold i klubben startede i september 2022 og slutter altså i slutningen af marts og var knapt så succesfuldt.

Her er det nemlig kun lykkes at hente seks point i 13 kampe i den danske liga.

Sponsoreret indhold