Sport27. marts 2023

Er Cristiano Ronaldo og Georgina Rodriguez allerede gift? Nu puster Georgina Rodriguez til rygterne

Det sker i Netflix-serien ”I am Georgina”, hvor Georgina Rodriguez kommer ind på forholdet til Ronaldo
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sæson 2 af "I am Georgina" har snart premiere, og her kommer hun blandt andet ind på tabet af sin søn.
 Video: Netflix

Georgina Rodriguez og Cristiano Ronaldo har biologisk to børn sammen, imens der også er tre andre børn i familien.

Der er dog ingen ring på fingeren og et bryllup på vej.

Det har ellers tidligere været det store spørgsmål, og nu puster Georgina Rodriguez til rygtet om, hvorvidt parret allerede er gift.

For i et afsnit af sæson 2 af Netflix-serien ”I am Georgina” kommer Georgina Rodriguez ind på, hvordan forholdet er til Cristiano Ronaldo.

Og her kommer den 29-årige argentinsk fødte model med en kryptisk kommentar omkring status på forholdet til Ronaldo.

- Jeg kunne virkelig ikke være mere gift. Cristiano og jeg er gift i guds øjne. Det er alt som betyder noget for mig, siger Rodriguez i serien.

Kommentaren kan i den grad forstås som om, at Ronaldo og Rodriguez er blevet hemmeligt gift.

Men der har endnu ikke været navneskift for en af parterne, og i ”I am Georgina” fortæller hun også, at der en gang i fremtiden vil være en ceremoni.

- Han (gud, red.) beskytter os og holder os sammen. En dag vil der også være en ceremoni.

I Netflix-serien er Georgina Rodriguez generelt ikke bleg for at dele ud af sit personlige liv.

Her kommer hun blandt andet ind på, hvordan hun oplevede tabet af sin nyfødte søn, og at hun også tidligere har haft tre ufrivillige aborter.

Parret stødte på udfordringer efter Cristiano Ronaldo valgte at skifte til Al-Nassr i Saudi Arabien.

I landet skulle det være forbudt for Ronaldo og Rodriguez at bo sammen, hvis de ikke er gift.

Skulle de dog ikke være gift som størstedelen af rygterne går på forventes det ikke, at myndighederne vil straffe Cristiano Ronaldo og Georgina.

Hvis der til gengæld har været et hemmeligt bryllup mellem Cristiano Ronaldo og Georgina Rodriguez, har de skjult det særdeles godt.

Sponsoreret indhold