Sport20. december 2023

En af de største fester: Men stærk alkohol bandlyses til World Cup-løbene

Stærk alkohol bandlyses til World Cup-løbene i østrigske Kitzbühel i...
Stærk alkohol bandlyses til World Cup-løbene i østrigske Kitzbühel i januar.Joe Klamar / AFP
Stærk alkohol bandlyses til World Cup-løbene i østrigske Kitzbühel i januar.Joe Klamar / AFP
 Foto: Scanpix Denmark/Stærk alkohol bandlyses til World Cup-løbene i østrigske Kitzbühel i januar.

Stærk alkohol bandlyses til World Cup-løbene i østrigske Kitzbühel i januar.

Løbene er kendt for at være en af sæsonens største publikumsfester, men fra 2024 bliver alkohol over ti procent forbudt.

Det har byrådet i Kitzbühel besluttet. Det skriver den østrigske avis Blick onsdag.

Alkoholforbuddet gælder på alle offentlige områder og ved alle udsalgsboder under World Cup-weekenden, som løber fra 19. til 21. januar.

Det er en massiv stigning i politiaktioner i de seneste år, der skulle være årsagen til alkoholforbuddet, oplyser politiet.

- Vi har haft meget arbejde i år, og et af hovedproblemerne er bestemt alkohol, lyder det fra politiet ifølge avisen.

Medbragt drikke vil blive konfiskeret, og overtrædelser af reglerne vil medføre en bøde på op til 2000 euro. Det svarer til næsten 15.000 danske kroner.

- Vi vil også gerne fange de mennesker, der har spiritus i rygsækken, advarer byrådsmedlemmet Alexander Gamper.

Skifansene kan dog godt opspore snapsen og andet alkohol over ti procent, hvis de går på restauranter og værtshuse, der er undtaget forbuddet.

Sponsoreret indhold