Sport27. november 2023

Emma Friis om skifte: – Kommer til at føle et afsavn

Til sommer smutter landsholdsprofilen til Rumænien, og det glæder hun sig til, selv om det også er med en smule vemod
Emma Friis skifter til sommer til rumænske CSM Bucuresti. 
Emma Friis skifter til sommer til rumænske CSM Bucuresti.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Landsholds-darling fik hård start: Blev sindssygt syg

Hun fik debut for Ikast Håndbold (dengang FCM) som bare 17-årig.

Næsten siden da har nu 24-årige Emma Friis været en været en profil for den danske klub, men til sommer er det slut.

Her skifter hun nemlig Ikast Håndbold ud med den rumænske storklub CSM Bucuresti.

Et skifte, hun ser frem til med stor spænding, men også med en forståelse for, at hun "efterlader" venner og familie hjemme i Danmark.

– Jeg tror, at jeg kommer til at føle et afsavn til det derhjemme, og jeg er også klar på, at mit liv dernede ikke kommer til at være som herhjemme i Danmark, siger hun til SE og HØR.

Skiftet kommer efter otte år som en del af førsteholdet i Ikast Håndbold.

Det kunne godt være kommet tidligere, men den hurtige venstrefløj har haft en behov for at føle sig 100 procent klar til at flyve fra reden.

– Jeg skulle føle mig rustet til det, og det gør jeg nu. Havde det været for to år siden, så havde nok været mere i tvivl og måske ikke lige så klar til det.

Skiftet har været lidt tid undervejs, så selv om nyheden var stor, så overraskede den ikke familien.

– De har altid vidst, at jeg har drømt om at komme til udlandet på et tidspunkt, så det kom ikke som et chok for dem, da jeg fortalte det, siger hun og tilføjer, at der trods den lange afstand hjem til Danmark vil komme lidt besøg i det rumænske.

– De er glade på mine vegne, og så håber jeg da, at de kommer til at besøge mig en hel del og støtter op under kampene.

Emma Friis skal i december med til sin tredje slutrunde for Danmark.

Sponsoreret indhold