Emil Nielsen fanget i kaos: Ren panik

Han stod nærmest stadig under bruseren nede i hallen, da alt pludselig gik ned.
Store dele af Den iIeriske Halvø blev i sidste uge ramt af strømsvigt, og mit i virvaret stod Emil Nielsen, der dårligt anede, hvad der foregik.
Med bopæl og arbejdsplads i Barcelona stod han nemlig i noget nær epicentret for nedbruddet, og han oplevede på første hånd, hvordan det skabte panik i den spanske storby.
- Der var eddermame kaos. Der var en smule panikstemning, folk begyndte at hamstre i butikkerne - Inklusiv mig selv, fortæller han.
Og så var det jo helt naturligt sparsomt med informationer, når man ikke har adgang til nyhedskilder.
- Ingen af os havde internet eller 5G, men af en eller anden mærkelig årsag kunne jeg ringe til udlandet hver 10. gang, jeg forsøgte. Så jeg fik fat i min mor og fik lidt information, ellers havde min underbo en radio, hvor vi lyttede med.
Efter lidt tid var strømmen tilbage, og den almindelige hverdag kunne fortsætte.
For Emil Nielsens vedkommende med lidt ekstra toiletpapir og vand på lager.