Sport26. januar 2024

Emil Nielsen er Danmarks store EM-helt: Kæmper med kiloene

Håndboldlandsholdets bløde mur er blandt verdens bedste, selv om vægten har været imod ham, siden han var 12 år
Handball - EHF 2024 Men's European Handball Championship - Main Round - Norway v Denmark - Barclays Arena, Hamburg, Germany - January 21, 2024 Denmark's Emil Nielsen celebrates after the match REUTERS/Cathrin Mueller
Danmark tromler igennem EM for tiden – det kan vi ikke mindst takke Emil Nielsen, 26, i kassen for.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han er hurtigere end sin egen skygge. Han er smidigere end en kat. Og han er smartere end sine modstandere.

Emil Nielsen, som deler det danske mål med legenden Niklas Landin, har charmeret sig ind på hele håndbold-Danmark med sine imponerende bedrifter under denne vinters EM, hvor han flere gange har vist sin verdensklasse.

Og med sin fremtræden, der ikke er helt, som vi er vant til at se de toptrimmede danske håndboldhelte.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-23/20240117-194558-l-6085x4454ma.jpg
Længe har Niklas Landin, 35, været Danmarks bedste mellem stængerne, men nu har han fået en meget kompetent makker.
 Foto: Ritzau Scanpix

For lige siden aarhusianeren var knægt, har vægten drillet den høje aarhusianer, der samtidig også kalder sig selv for ”verdens mest distræte mand” – og altså ikke ligefrem lyder som en idrætsudøver i verdensklasse.

Aldrig maratonløber

Da Emil i 2019 blev valgt fra til landsholdet, understregede landstræner Nikolaj Jacobsen årsagen.

- Emil overholder ikke de krav, der er ved at være en seriøs idrætsmand, lød den ydmygende besked i al offentlighed.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-23/20240117-205333-l-5709x3925ma.jpg
Jublen vil næsten ingen ende tage. Emil er dog åben om, at han hver dag har brug for at tage en pause fra holdkammeraterne og slappe af med sin mobil i hånden under den flere uger lange EM-turnering.

Keeperen passede ikke sit aftalte træningsprogram, forlød det.

- Nikolaj har ret i, at vi har sat nogle mål om noget fysisk, som jeg ikke har nået, erkendte Emil Nielsen, der så Jacobsens opsang som en øjenåbner.

Denmark's goalkeeper #12 Emil Nielsen reaches for the ball during the Men's EURO 2024 EHF Handball European Championship main round match between Denmark and The Netherlands in Hamburg, northern Germany on January 17, 2024. (Photo by Odd ANDERSEN / AFP)
Det har aldrig været en hemmelighed, at Emil Nielsen er god i et håndboldmål.Til daglig spiller han da også for storklubben Barcelona.
 Foto: Ritzau Scanpix/Odd Andersen

Siden kom han da også tilbage, og var med, da Danmark blev verdensmestre to år senere.

Men også dengang sagde vægten 120 kilo – og altså lidt mere, end hvad Barcelona-målmanden brød sig om.

- Det er svært for mig, sådan er det.

Jeg bliver aldrig maratonløber, men til gengæld er jeg så den stærkeste i styrketræningslokalet, fortalte Emil til Ekstra Bladet – og forklarede, at vægten har været et fokuspunkt for ham, siden han var 12 år – og at han forventede, at det ville forblive sådan mange år endnu.

- Det SKAL være et fokus, og det har det altid været for mig. Det har bare aldrig været nemt.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-23/emil1.jpg
Kæresten Sara Maj Norsgaard Thomsen er flyttet til Barcelona for at være sammen med sin Emil.
 Foto: Privat

Kommer for tidligt

”Han er blevet set med en spandauer i hånden på vej til træning, og han har præsteret at glemme en håndboldsko på vej til kamp!”

”Typen, der glemmer koncertbilletterne i bilen. Ham, der altid møder op på den forkerte adresse og aldrig svarer på sms’erne, fordi der mangler strøm på telefonen.”

Sådan har pressen præsenteret den distræte 26-årige, der selv er klar over, at han ikke altid har styr på det hele.

Nikolaj Jacobsen og Emil Nielsen. EHF Handball Champions League. Spanien. Barcelona. Palau Graugrana. BARCA vs GOG. Torsdag den 18. maj 2023.. (Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix)
De hårde ord fra Nikolaj Jacobsen, 52, fik Emil til at oppe sig. Målmanden kan i øvrigt også spørge landstræneren til råds, hvis han vil af med lidt vægt. Den fynske eksfløj smed 25 kilo i løbet af sidste år.
 Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

- Det er også noget, jeg arbejder med.

Jeg kommer som regel en halv time for tidligt til træning for at være sikker på at nå det, har han sagt.

Men ét fokus har Emil haft, lige siden han som 17-årig blev ramt af meningitis – og måtte holde sig helt i ro i månedsvis:

Han vil være verdens bedste målmand!

På den vægt er han rigtig godt på vej til at nå målet.

Sponsoreret indhold