Sport6. juli 2023

Emil Madsen skifter til THW Kiel

Den danske landsholdsspiller forlader GOG efter den kommende sæson
Emil Madsen (GOG 11) under herrehåndbold DM-finalekampen mellem GOG og Aalborg Håndbold i Odense onsdag den 4. juni 2023. Anden kamp i DM-finaleserien. Anden kamp i DM-finaleserien. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Emil Madsen skifter efter den kommende sæson fra GOG til THW Kiel.
 Foto: Ritzau Scanpix

Rygterne har svirret længe.

Den danske håndboldspiller Emil Madsen har længe været kædet sammen med et skifte til de tyske giganter.

Nu er det så officielt.

Topscoreren i både den danske liga og Champions League er snart fortid i Danmark.

Han skifter nemlig til THW Kiel.

Det bekræfter klubben i en pressemeddelelse.

Dog bliver det først efter den kommende sæson, at tyskerne får fornøjelsen af den danske venstrehånd.

Men glæden er stadig ikke til at tage fejl af.

– Han er vores absolutte drømmeløsning på højreback. At sige, at Emil (Madsen, red) er et kæmpe talent, ville bestemt være en underdrivelse, lyder det fra THW Kiel-direktør Viktor Szilagyi.

Og man kan godt forstå, at de i Kiel er glade for at have sikret sig Madsen.

Han har taget den danske liga med storm, og han har været en genial erstatning for Mathias Gidsel, som forlod GOG inden den seneste sæson.

Men nu skal han tage det næste skridt i sin karriere, og det ser han forståeligt frem til.

– THW Kiel er en af de største klubber i verden og har en utrolig appel, en ægte aura. Det har altid været mig mål at spille regelmæssigt med denne klub på et tidspunkt i Kiel Arena med den mange fans, siger Emil Madsen i pressemeddelelsen og fortsætter.

– Derfor gør det mig meget stolt, at denne drøm bliver til virkelighed.

22-årige Emil Madsen debuterede tidligere i år på det danske landshold, og han scorede over 100 mål i både den danske liga og Champions League.

GOG får lov til at beholde ham i næste sæson, og derfor er det bare om at nyde ham herhjemme, mens vi kan.

Sponsoreret indhold