
Ekspert undrer sig: Jonas Vingegaard vinker farvel til millioner

LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard gav kræftramte Liam en oplevelse for livet
Man skal smede mens jernet er varmt, siger man. Og der findes vel næppe et varmere navn i cykelsporten end verdensstjernen Vingegaard?
Alligevel fortæller Trine Marie Hansen til Børsen, at familien Vingegaards sponsorstrategi fortsat er at vente et par år, før de går efter millionsponsoraterne.
- Hans værdi skal helt op, før vi arbejder med personlige sponsorater, og derfor er vores plan at vente 2-3 år mere, før vi går i gang, siger hun.
Trods den nykårede Tour-vinders titelforsvar, går Jonas og hustruen Trine altså fortsat forsigtigt til værks. For forsigtigt, mener ekspert.
Højt spil
Strategien undrer nemlig sponsorekspert Thomas Bandura fra Above Sports. Han vurderer, at Jonas Vingegaard uden store anstrengelser kan tjene 15 millioner kroner om året ved at indgå blot to kommercielle kontrakter.

Løber kontrakterne over fem år, kan man med lidt hurtig hovedregning gøre den fortjeneste op til 75 millioner. Det er altså en potentielt ganske betydelig sum, som den sindige nordjyde og familien takker nej til.
Bandura mener, at Vingegaard allerede nu kan stille store krav til de brands, der ønsker et samarbejde.
Handler ikke kun om penge
Ifølge Trine Maria Hansen, fortsætter de med strategien af hensyn til husbonden - trods flere henvendelser.
- Det vigtige er at sikre, at Jonas ikke bliver overeksponeret, og derudover skal det være brands, der passer værdimæssigt til Jonas. Det handler ikke kun om penge, fastslår hun.
Men den begrundelse ærgrer Thomas Bandura. Han er bange for, at den defensive strategi kan give bagslag..