Sport1. december 2022

Efter VM-fadæsen: Nu siger landsholdets kok farvel

Landsholdets mangeårige kok har valgt at stoppe. Nyheden deler han kort efter, at Danmark blev smidt ud af VM-slutrunden
Landsholdets faste kok Per Thøstesen har således valgt at sige farvel til jobbet. Den ærgerlige nyhed deler han kort efter, at Danmark røg ud af VM-slutrunden efter en katastrofal indsats mod Australien.

 Foto: Ritzau Scanpix

Efter at have været en fast del af herrelandsholdet i 20 år er det nu slut.

Landsholdets faste kok Per Thøstesen har således valgt at sige farvel til jobbet. Den ærgerlige nyhed deler han kort efter, at Danmark røg ud af VM-slutrunden efter en katastrofal indsats mod Australien.

På Instagram fortæller Per Thøstesen, at han har fået helt unikke oplevelser som en del af landsholdet:

– Jeg har fået rigtigt mange gode venner i fodbold verden. Har elsket det i samtlige tyve år. Tusind tak til alle dem som jeg har mødt på min vej. Tak for alle de sjove timer vi har haft sammen, skriver Per Thøstesen, der nu glæder sig til at tage hul på næste kapitel:

– Nu glæder jeg mig til at komme i parken og se fodbold som kæmpe fan. Tak til dbu og alle som er omkring landsholdet nu og til alle dem som har været det i de sidste tyve år. Jeg er stolt og glad for at have været en del af noget større i rigtigt mange kampe og samlinger.

Per Thøstesen fik sin debut mod Uruguay i 2002. Siden er det blevet til fire VM- og tre EM-slutrunden for VM-kokken.

– En masse super gode kollegaer og rigtigt mange dygtige fodboldspillere har jeg været privilegerede at arbejde sammen med, fortæller Per Thøstesen.

Sponsoreret indhold