Annonce
Sport4 timer siden

Efter vanvidsår: Aitana Bonmatí har brækket benet

Det spanske fodboldikon har haft sig et ret vildt år - på godt og ondt
Aitana Bonmati vandt i september sin tredje Ballon d'Or. 
Aitana Bonmati vandt i september sin tredje Ballon d'Or.
 Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Har fået håndboldkæresten med til udlandet: Var taget afsted uden ham

Når 27-årige Aitana Bonmatí om forhåbentlig lang tid vil kigge tilbage på sin fodboldkarriere, så vil 2025 nok stå ud som et år, der bød på nogle et de mest skelsættende øjeblikke.

I juni blev hun, bare en uge inden EM, indlagt med meningitis.

Noget af en chok for den spanske stjerne, der heldigvis hurtigt blev erklæret rask og klar til at spille igen.

I efteråret var det så tid til positive nyheder, da hun vandt Ballon d'Or. Vel og mærket for tredje år i træk.

Nu er vi så tilbage i den lidt kedelige afdeling.

Bonmatí har nemlig brækket benet.

Det er sket under en træning med Spaniens landshold.

Hun er derfor rejst hjem til Barcelona, hvor der skal foretages yderligere undersøgelse af bruddets omfang.

Skaden betyder, at hun i første omgang ikke er med i returkampen mod Tyskland i Nations League-finalen, der spilles tirsdag aften.

De første meldinger lyder på godt to måneders pause.

Annonce

Sponsoreret indhold