Sport13. februar 2023

Efter Per Thøstesen-dom: Her er landsholdets nye stjernekokke

Det danske herrelandshold i fodbold har fundet ud af, hvem der skal stå for maden fremover
Der er kommet styr på, hvem der fremadrettet skal stå for maden til herrelandsholdet. 
Der er kommet styr på, hvem der fremadrettet skal stå for maden til herrelandsholdet.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I januar blev den tidligere landsholdskok, Per Thøstesen, dømt for vold.

Det betød, at han mistede jobbet som kok for landsholdet, og at DBU skulle ud og finde nye kokke til at stå for at lave mad til landsholdsspillerne.

De nye kokke er nu på plads.

Det fortæller Dansk Boldspil Union.

Der er tale om to prominente navne, der fremadrettet skal lave mad til landsholdet. Det er nemlig ingen ringere end David Fischer fra restauranten Hos Fischer og Hotel Marienlyst-køkkenchefen Nanna Madsen.

- Jeg glæder mig til at blive en del af holdet og staben. Og det er altid fedt at arbejde med passionerede, professionelle mennesker, og det kommer jeg i hvert fald til her. Det glæder jeg mig enormt meget til, siger David Fischer.

Også Nanna Hansen ser frem til at stå for maden til landsholdsstjernerne.

- Det er altid en fornøjelse, når Herrelandsholdet samles på Marienlyst Strandhotel. Jeg kender efterhånden holdet og staben godt, og der er en enormt hyggelig og familiær stemning til måltiderne, siger hun.

- De er bare en kæmpe fornøjelse at lave mad til.

De to kokke skal stå for forplejning til landsholdet, både på hjemmebane og på udebane.

Sponsoreret indhold