Sport11. marts 2023

Efter styrt: Mattias Skejlmose er sluppet med mindre skader

Der er ingen tegn på hjernerystelse, men vi fortsætter med at overvåge ham, lyder det fra holdet
Mattias Skjelmose styrtede slemt i det franske etapeløb Paris-Nice.
Mattias Skjelmose styrtede slemt i det franske etapeløb Paris-Nice.
 Foto: Belga/SIPA/Ritzau Scanpix

et så ikke godt ud, da Mattias Skjelmose røg i asfalten på lørdagens etape i Paris-Nice.

Men den danske cykelrytter er sluppet med hudafskrabninger og mindre skader, oplyser Trek i et opslag på Twitter.

- Mattias har fået hudafskrabninger og blå mærker på kinden og ved øjenbrynet. Skaderne har krævet simple sting, og han er blevet limet.

- Han har desuden fået et sår på knæet og en hudafskrabning på den venstre skulder, skriver Trek.

- Der er ingen tegn på hjernerystelse, men vi fortsætter med at holde øje med ham, lyder det fra holdet.

Mattias Skjelmose styrtede sammen med en række andre ryttere 20 kilometer før målstregen på 7. etape i Paris-Nice.

Danskeren udgik kort efter styrtet, da han ikke var i stand til at fuldføre etapen.

Sponsoreret indhold