Efter graviditet og utroskab: Neymar og Bruna Biancardi er blevet gift

LÆS OGSÅ: Dansk stjerne er gravid: Venter sit første barn
Det har været alt andet end nemt for Neymar, 33, og Bruna Biancardi, 31, at holde forholdet i live.
Særligt på grund af Neymars kærlighed for andre kvinder, men af flere omgange har den brasilianske model tilgivet den brasilianske fodboldstjerne.
For tiden er Bruna Biancardi gravid for anden gang med Neymars barn, og alt virker også til at gå, som det skal.
På en Instagram-story har modellen afsløret, at hun og Neymar har taget forholdet til det næste skridt.
De er nemlig blevet gift.
I en Q&A blev hun spurgt, hvornår hun og Neymar havde planer om at blive gift, og her var svaret kort.
- Vi er allerede gift på papiret, skriver hun i Instagram-storyen.
Hvornår det er sket, og hvornår det helt store bryllup skal finde sted, skriver hun ikke noget om.
Men i marts afviste Neymar, at han havde planer om at gifte sig med Bruna Biancardi.
- Der er intet planlagt. Fortæl mig datoen, så jeg i det mindste kan gøre mig klar, lød det dengang fra Neymar.
Med andre ord kunne noget tyde på, at brylluppet har fundet sted efter marts, medmindre Neymar allerede dengang forsøgte at holde det hemmeligt.
I marts skrev flere brasilianske medier, herunder Leo Dias, at Neymar havde været gravide Biancardi utro igen.
Samme år i november kom det frem, at parret havde brudt forlovelsen, men sidenhen kom de altså på god fod igen.