Sport20. december 2023

Efter fyring: Henrik Kronborg scorer job i HØJ

Den danske håndboldstrateg Henrik Kronborg skifter liga ud med 1. division
Landstræner Nikolaj Jacobsen og assistenttræner Henrik Kronborg - Herrelandsholdet træner i Egebjerg Hallerne, Horsens mandag den 6. marts 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Landstræner Nikolaj Jacobsen og assistenttræner Henrik Kronborg skal i januar igen forsøge at føre Danmark til guld.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han er om nogen tosset med håndbold.

Når der er landsholdspause, er han afsted med landsholdet, hvor han er assistent for de danske håndboldherrer.

Og når der ikke var, så var han klubtræner i Skjern.

Men sådan er det ikke længere.

Henrik Kronborg blev nemlig tilbage i oktober fyret i det vestjyske.

Det kunne jo så betyde, at der var lidt mere tid til familien, når der så ikke lige var håndboldpause.

Men sådan går det sjældent med Kronborg.

Tidligere har han været trænercoach i Nordsjælland.

Det var inden, han overtog trænerjobbet i Skjern.

Og nu er han så tilbage på Sjælland i en rolle, der dufter meget af den, han havde i Nordsjælland.

Henrik Kronborg er nemlig blevet ansat som sportslig konsulent i den ambitiøse 1. divisionsklub HØJ.

Det fortæller klubben.

Det er blandt andet afgangen af Bo Spellerberg, der forlod klubben til fordel for et hos eksonen Louise Svalastog.

- Med Spellerbergs afgang til København Håndbold blev der åbnet mulighed for, at vi kunne revurdere det sportslige ledelses set-up på herresiden. Det har været vores ønske at finde en person, som er en stærk faglig autoritet og med en passende personlig profil, der kan samarbejde med trænerteamet og spillerne om at få indfriet det potentiale, vi mener, truppen har, siger direktør Lars Winther.

HØJ har de seneste sæsoner satset hårdt på at rykke op i ligaen.

Men på trods af flere massive tilføjelser af store profiler er det ikke lykkedes dem.

Nu skal Kronborg så forsøge at gøre sit for, at klubben leger med om oprykningspladserne.

Det vil Hans Lindberg nok sætte pris på. For ellers så skal selveste Kong Hans altså spillede i den danske første division næste sæson.

Her kommer han nemlig til klubben.

HØJ Elite befinder sig på en fjerdeplads i den danske første division.

De er seks point bag førerholdet, og de har tre point op til tredjepladsen, der vil give mulighed for oprykning.

Inden Henrik Kronborg for alvor kan dedikere sig til HØJ, venter der en EM-slutrunde med det danske landshold, hvor han sammen med cheftræner Nikolaj Jacobsen skal forsøge at få guldet med hjem.

EM begynder for Danmarks vedkommende 11. januar, hvor de møder Tjekkiet.

Sponsoreret indhold