Sport31. december 2023

Drama ved nytårsløb: Mand fik hjertestop

Manden faldt om ved målstregen

Søndag faldt en mand om med hjertestop ved målstregen til nytårsløbet i København.

Det bekræfter Spartas administrerende direktør, Dorte Vibjerg, overfor B.T. og Ekstra Bladet.

- Der er en løber, der fik det dårligt ved målstregen og fik hjertestop. Vores eget medic team var hurtige med hjertestarter, og fik hjertet i gang igen, fortæller Dorte Vibjerg fra Sparta, der arrangerede løbet, til B.T.

Mediet skriver, at Spartas egne folk fik genoplivet manden, og kort tid efter ankom ambulancen.

Ifølge Ekstra Bladet valgte Sparta dog ikke at afbryde løbet på grund af hjertestoppet.

De løbere, der på tidspunktet under hjertestoppet var på vej mod mål, afsluttede løbet gennem en sluse.

Nytårsløbet afholdes hvert år på Østerbro, hvor både voksne og børn løber gennem Fælledparken.

Deltagerne kan selv bestemme, hvilken distance de ønsker at løbe.

Sponsoreret indhold