Annonce
Sport3 timer siden

Drama på TV: Laura Woods kollapser i armene på kollega

Den populære britiske sportsvært dejsede pludseligt om midt under udsendelsen
Laura Woods har det fint nu ovenpå den kedelige hændelse. 
Laura Woods har det fint nu ovenpå den kedelige hændelse.
 Foto: James Baylis/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Jubler: Vi er forlovet

Det tog en uventet og dramatisk drejning, da de engelske fodboldfans tirsdag aften sad og så optakt til kvindelandsholdets kamp mod Ghana.

For imens den tidligere fodboldstjerne Ian Wright var i gang med en af sine mange kyndige analyser, kollapsede værten Laura Woods i armene på ham.

På direkte tv nåede man kort at se Woods dejse forover - heldigvis lige foran Ian Wright, der kunne gribe hende - inden tv-stationen klippede væk.

Meget klogere blev seerne ikke, før der blev smidt reklamer på, og da man vendte tilbage, var det med en ny vært. Det skriver The Guardian.

Her dagen derpå er der heldigvis godt nyt fra Woods-lejren.

Hun har nemlig selv givet en lille status på helbreddet efter den skræmmende hændelse.

- Puha, det var lidt mærkeligt. Undskyld for at bekymre jer alle, jeg har det okay.

- De gode læger på stadion har sagt, at det formentlig er en virus. Nu skal jeg bare slappe af og have masser af væske, skriver hun i en story på Instagram.

Hun skriver videre, at hun er flov over, at det skete på direkte tv, men at hun er taknemmelig for sine kollegaers håndtering.

Laura Woods blev mor for første gang tidligere på året.

Det kan du læse mere om her.

Annonce

Sponsoreret indhold