Drama i Parken: Stop med at hoppe!

LÆS OGSÅ: Ekspert vil smide tilskuerne ud
De tusinder og atter tusinde fodbold-tossede, hoppe-glade fans i Parken skal helst forblive på tribunerne - frem for at falde ned på banen.
Og derfor skal de stoppe med at hoppe.
Det er konklusionen, efter Rambøll har lavet en undersøgelse af, hvor meget de forskellige fans-hop belaster tribunerne.
Her kom virksomheden frem til, at de faktisk ikke kan holde til det enorme pres, der kommer, når der bliver koordineret hop.
Det skriver FCK på sin hjemmeside.
- Vi har haft en rigtig god dialog med Rambøll for at være sikre på, at vi ikke løber nogen risiko, siger Jacob Lauesen, direktør for F.C. København og Parken, og fortsætter:
- Deres konklusion er, at det kun er ved samlet koordineret hop på større afsnit af tribunen, at de oprindelige normer bliver overskredet.